Blog
0   741

Matematikkens dag, ministerbesøg, Skolereform og ekspertgruppe.

Abonner på nyt om Matematiklærerforeningen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Danmarks Matematiklærerforening har i dagene 12.- 14. september holdt Hovedstyrelsesmøde i Odense. Der er meget at berette om. Hovedstyrelsen består af de enkelte kredses formænd. Her i september holder vi et udvidet møde, hvor der som regel er to med fra hver kreds.

Vi startede torsdag med at skrive vores høringssvar om skolereformen til ministeriet. Det vil sige, vi skriver til DLF, som så skriver til ministeriet. Vores høringssvar kan ses her eller på DLFs hjemmeside www.dlf.org sammen med de øvrige faglige foreningers høringssvar. Det er dejligt, at DLF lader de faglige foreningers meninger komme med i deres høringssvar.

Fredag var forbeholdt matematikkens Dag. Hvert år udgiver Danmarks Matematiklærerforening en bog, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med matematikkens dag i uge 46. I år er det den 14. november og emnet er økonomi. Bogen hedder Funny Money. I fredags var der så inviteret til kursus i emnet. En gennemgående figur her var Louise fra Penge og Pensionspanelet under Finanstilsynet, som har hjulpet os (- eller vi har hjulpet hende!) med at få lavet film til både elever, lærere og forældre om penge, hvordan slår de til. Filmene følger med bogen, men kan også ses på Penge og Pensionspanelets hjemmeside, der hedder www.raadtilpenge.dk .

Lige inden frokost fik kursusdeltagerne mulighed for at høre et kort oplæg fra Minister Christine Antorini. Der var også mulighed for at stille hende spørgsmål. Flere fra salen benyttede lejligheden til at stille spørgsmål til reformen og kommentere på forårets konflikt. Ministeren svarede, men gik ikke yderligere ind i debatten. Uanset, hvad kursisterne og andre lærere har af holdninger til konflikt og reform, kan foreningen ikke se ministerbesøget som andet end en stor velvilje fra ministeriets side til at lytte til os. Det vil vi benytte os af for at få mest mulig indflydelse på fremtidens matematikundervisning.

Resten af fredagen og lørdag formiddag handlede det om foreningens værdigrundlag, foreningen forlag, foreningens hjemmeside og endelig foreningens deltagelse i den såkaldte ekspertgruppe, hvor vi lige før efterårsferien er klar til at viderebringe vores anbefalinger til ministeriet.

Artiklen fortsætter under banneret

Inden vi kunne tage hjem fik vi lige styr på næste års udgivelse til Matematikkens dag. Her er emnet selvfølgelig Historie. Vi fejrer sammen med hele Danmark selvfølgelig Folkeskolens 200 års fødselsdag.

Næste gang vi gerne vil se matematiklærere i Odense er allerede den 7. november, hvor der er kursus i den mundtlige dimension og PRØV 2, foreningens materiale til afgangsprøverne i mundtlig matematik. Den 22. november handler det om CAS-værktøjer - det bliver vildt spændende at se, hvad det er.

Downloads

høringssvar


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.189 andre er allerede tilmeldt