Kinesisk i skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

15. august 2025

Regeringens forslag til revision af folkeskoleloven indebærer, at eleverne nu får mulighed for frit at vælge tre ud af fire mulige fremmedsprog: engelsk, tysk, fransk og kinesisk. Statsminister Jeppe Kofoed vil arbejde for at få dispensation fra EU til at lade et ikke-EU-sprog komme ind som valgmulighed på linje med EU-sprogene. Det Moderate Midterparti, som er en fusion af en række af det tidlige årtusindes mange midterpartier, vil have fransk ud af rækken af valgfri fag med den begrundelse, at Frankrig som samhandelspartner har helt inferiør betydning for Danmark. Dansk Folkepartis fire medlemmer er derimod stærkt kritiske over for tanken om at lade et sprog, der ikke tales i EU-landene, få indpas i folkeskolen.

Den aldrende sprogmand Jørn Lund, som netop har afsluttet sit 12. formandskab for regeringens sprogpolitiske udvalg, udtaler, at skolens sproglige hovedopgave er at udstyre eleverne med et nuanceret og veludviklet dansk, men at der også er brug for sprog med større rækkevidde. Han ser gerne kinesisk inddraget i rækken af valgmuligheder, og hvorfor ikke arabisk og tyrkisk i de områder af landet, hvor mange taler det, spørger han.

Foreningen »Værn dit Sprog« har fået bred folkelig støtte til sit forslag om, at skolens undervisningsmateriale skal renses for fremmede elementer. »Vi starter ud med at delete fremmedelementerne i faget kemi«, siger formanden Aske Eskesen. »Vi vil have de gamle ord ilt og brint tilbage«. Til dette siger Helge Sander, elitepensionist i Herning, at eliten ikke kan klare sig uden et maksimalt antal fremmedord, og at hvis vi skal klare globaliseringens udfordringer, må vi have mere it, mere engelsk, mere kinesisk, mere konkurrence. »Konkurrence er vejen til kvalitet«, siger den forhenværende minister tro mod sit budskab gennem 30 år. Og han tilføjer: »Og mere it, og mere it .«.

Den netop fratrådte formand for Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, peger på nødvendigheden af mere betalt efteruddannelse, hvis skolens sproglige ambitioner skal realiseres. »Vi må have mindst 3.000 danske lærere på kursus i Kina«. Til dette siger undervisningsministeren, at det vil være billigere at få 3.000 kinesiske lærere til Danmark. Men rektorerne på landets tre universiteter erklærer sig rede til at uddanne lærerne i kinesisk.

I forslaget til folkeskolens læreplaner »Evige Mål« hedder det nu under faget dansk, at kommateringen gives fri. Eleverne kan sætte komma, som de har lyst. »Vi behøver kun en kort overgangsperiode«, siger formanden for Dansklærerforeningen, Janus Råhøj. »Vi er allerede langt fremme i skoene«.

»Hvis vi skal klare globaliseringens udfordringer, må vi have mere it, mere engelsk, mere kinesisk,mere konkurrence .«

Læs mere

Læs hele Folkeskolen 2025-bladet som i-paper ellerdownload/print pdf

Bladr i 33 artikler, analyser og rapporter omfolkeskolens fremtid