Man skal være forsigtig med nedture, som Vagn Madsen beskriver i Folkeskolen nummer 17, i det mindste bør man sikre sig, at det nu også er en sådan!

Jeg vil nu gøre det, som Groucho Marx advarede imod - han sagde: Nu skal du ikke spolere hele diskussionen ved at trække kendsgerninger ind! Det er netop, hvad jeg agter at gøre - så kan man jo selv bedømme.

Jeg vil begynde med nogle tal fra tilfældige år. Det første år, jeg vil se på, er 1947. Her gik cirka 73.000 i eksamensklasser og 408.000 i andre klasser. Det havde i 1959 - altså før Den Blå Betænkning trådte i kraft - udviklet sig til 156.000 i eksamensklasser og 520.000 i andre klasser. Altså en udvikling fra 17-18 procent til cirka 30 procent på cirka ti år - uden lovgivning. I samme periode var antallet af elever, som tog studentereksamen, steget fra 2.800 i 1947 til 4.500 i 1960 - en fordobling, men stadig kun seks procent i 1960.

Er det mon helt urimeligt at antage, at såvel Stinus Nielsen som Jørgen Jørgensen - den gamle højskolemand - indså, at man have et enormt uudnyttet potentiale i de elever, som ikke fik en eksamen. De elever, som gik i landsbyskole og således ikke havde adgang til eksamensskole eller gymnasium? Hvorfor byggede man mon centralskolerne? Næppe fordi man havde for mange penge.

Sluttelig vil jeg stille Vagn Madsen et par spørgsmål - og jeg vil meget gerne have et svar. Det gør intet, hvis der inddrages kendsgerninger!

Hvor mange elever per årgang for­lader i dag folkeskolen uden en eksamen/prøve?

Hvor mange procent af en årgang fortsætter i gymnasiet?

Hvor mange procent slutter med en 10. klasse svarende til en gammeldags realeksamen?

Når jeg har fået fyldestgørende svar på disse spørgsmål, er jeg parat til at snakke »nedtur« - men ikke før.