0   117

Fællessprogs-it i netværksfag

Personrobot-besøg i 20 skolemiljøer viser,at it-hjælpemidler funker i netværksfag og halter i lærings- og samarbejdsfag

15. august 2025

»Wolof virker ikke. Alt, hvad der kommer fra Senegal, lyder som noget vrøvl«.

»Mandarin går fint igennem. Jeg har lige haft den første snak med Shanghai 11. School«.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er onsdag formiddag, og mellemtrinnet på Favrskov Midt-skolemiljøet er i gang med at bruge nyeste generation af fællessprogs-software i netværksfag.

Eleverne skal samle en gruppe med repræsentanter fra tre kontinenter til en konference om solcelleanlæg. De satser i første omgang på at få fat i elever i Senegal eller Gambia og i verdens førende solenergiby Shanghai. Det sidste går fint, men simultanoversættelse wolof-dansk er der knas med, selvom den nye software er blevet kraftigt opgraderet inden for afrikanske sprog.

»Det er typisk«, siger en ærgerlig elev. »Den gamle software kunne kun swahili, så vi måtte nøjes med Kenya og Tanzania. Den nye indeholder syv nye bantu- og Niger/Congo-sprog, men går i sort, hver gang vi skal bruge den«.

Favrskov Midt indgår som et af 20 skolemiljøer i en ny undersøgelse om brug af it-undervisningsmidler, der gennemføres af seniorforsker Carsten Jessen, Syddansk Universitet (SDU).

Den endelige rapport bliver offentliggjort i november sammen med årsrapporten fra det store Beijing-projekt, men der kan allerede ses en række videoklip fra undersøgelsen på YouTube/School.

»Jeg har valgt at gøre det på denne måde for at stimulere interessen for undersøgelsen ude omkring i skolemiljøerne, og fordi min personrobot redigerede sine optagelser umiddelbart efter besøgene på skolerne«, fortæller Carsten Jessen på en audio/videoforbindelse fra SDU's seniorresort uden for Malaga.

Glemte talende byggeklodser

Trods begynderproblemer med de nye versioner af fællessprog er mellemtrinseleverne på Favrskov Midt gode til at udnytte de forskellige it-faciliteter i netværksfag. Det samme gælder eleverne i indskoling og i overbygning. Folkeskolen har fået adgang til personrobottens videologbog. Her fremgår det, at overbygningseleverne i dette skoleår har haft to 3D-konferencer med henholdsvis fem og syv deltagende skoler, og at eleverne i indskolingen med stort udbytte har deltaget i den fjerde mingle-olympiade i legenetværk.

»Den kvantitative del af undersøgelsen viser, at eleverne på alle tre trin har opnået fine kompetencer i og stor bevidsthed om kvalificerede netværk. Der er ingen tvivl om, at de sammen med lærerne er godt i gang med at optimere deres brug af it på fagområdet«, siger SDU-forskeren.

Anderledes ser det ud i samarbejds- og læringsfag.

En af de dage, Carsten Jessens personrobot var på besøg, arbejdede eleverne i indskolingen med kropslig matematik. Selvom det var i læringsfag, benyttede de ikke talende byggeklodser.

»Læreren kendte godt byggeklodserne, men mente ikke, at de kunne bruges til opgaverne. I stedet anvendte eleverne interaktive tavler, hvilket læringsmæssigt var et handicap for de 40 procent af dem, der statistisk set har hyperkinetisk potentiale«, siger Carsten Jessen.

På mellemtrinnet havde eleverne et tema om opvarmningens tidsalder. En gruppe arbejdede historisk i blå rum, hvor de bevægede sig rundt i perioden 1950-2010, mens en anden gruppe videoanalyserede molekylestrukturer i eksemplarer af stenkul og plastic i VIA Universitys råstofbibliotek.

»Udmærkede måder at gå frem på, men elevernes blå rum-optagelser blev efterfølgende kun brugt i deres egne logbøger. Det havde været oplagt at analysere deres søge- og rejsestrategier på klassen. Ligesom det havde været oplagt med et fælles 3D-besøg i råstofbiblioteket. Det blev kun til et par individuelle besøg«, siger Carsten Jessen.

Virtuelle samfundsspil

I samarbejdsfag havde den mellemtrinsklasse, som personrobotten fulgte, en balanceøvelse på hydrauliske tumlingplader. Det gik fint, når eleverne arbejdede sammen to og to, men så snart de blev flere, kneb det med at holde pladen i de rigtige vinkler.

»Eleverne havde ikke på forhånd fundet en fælles strategi i grupper. Årsagen kan være, at deres lærere underprioriterer samspillet mellem den vitale rundkredspædagogik og de nye redskaber«, siger SDU-forskeren.

At næsten samtlige skolemiljøer er bedst til at bruge nye teknologier i netværksfag, er der en nærliggende forklaring på.

»Mange lærere er umiddelbart engagerede i netværksteknologier, fordi de bruger dem til materialeindsamling og i deres efteruddannelsesforløb. Den samme motivation er der ikke med hensyn til lærings- og samarbejdsteknologierne. Det smitter af på lærernes instruktion af og samarbejde med elever. Det bør de pædagogiske coaches i skolemiljøerne være opmærksomme på«, siger Carsten Jessen.

I et af de andre skolemiljøer overværede personrobotten en temadag om virtuelle samfundsspil. Eleverne var delt i storgrupper på tværs af trin og skulle organisere opbygningen af en nulenergi-flygtningelejr med 1.000 indbyggere.

Det lykkedes for næsten alle grupper at få deres lejre til at fungere, men i flere grupper opstod der bagefter heftige diskussioner om de fiktive samfund. Ikke mindst børns energiforbrug var til debat, og bølgerne gik højt, selvom lærerne fungerede som moderatorer.

»Lærerne gjorde det undervejs rigtig godt, men i sådan en situation er der behov for bagefter at evaluere på forskellen mellem fantasi og virkelighed. De fleste børn kan godt foretage denne adskillelse, men en række undersøgelser har vist, at en voksende gruppe har det svært på området. I den forbindelse er det ikke nok, at virkelighedskendskab har været højt prioriteret i læringsplaner gennem flere år«.

Undersøgelsen afdækker en ny pædagogisk udfordring. På en skole var der netop blevet indført adgangsforbud for humanoide robotter, fordi flere elever havde klaget over, at de følte sig ensomme i selskab med deres kammeraters personrobotter.

Carsten Jessen:

»Der kan helt sikkert findes mindre radikale løsninger, men der er ingen tvivl om, at mange robotter i klasserne er en udfordring, og at skolerne skal værne om det uvurderlige samvær mellem mennesker«.

Tak til Carsten Jessen, der i 2008 var lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet.

Fortæl, hvad du mener, på sms

Hvorfor indførte en skole adgangsforbud mod personrobotter?

IT1: De støjer for meget (sms FS IT1 til 1220).

IT2: Børnene føler sig ensomme (sms FS IT2 til 1220).

Det koster 2 kroner plus almindelig sms-takst. Se afstemningsregler og præmier side 10.

»Mange robotter i klasserne er en udfordring, og skolerne skal værne om det uvurderlige ­samvær mellem mennesker«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet