Blog
3   1011

Kom nu, ledere!

Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

I har fået den fulde ledelsesret, og nu fanger bordet. I kan ikke tæske så meget merarbejde ud af lærerne, og I ved det. Så sig det dog!

I bestræbelsen på at sikre medlemmerne gode og forsvarlige vilkår til deres professionelle opgavevaretagelse er der et anliggende, der trænger sig mere på end alle andre: risikoen for overbelastning.

Det skyldes først og fremmest kravet om, at der skal leveres to klokketimers ekstra undervisning om ugen i snit pr. lærer svarende til 80 timer på et skoleår. Hertil skal lægges tiden til de mange opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder forberedelse, så vi kan roligt doble op og sige, at det svarer til 160 timer eller godt 10 % merarbejde. Eller en måneds ekstra arbejde om året om man vil.

Arbejdsgiverne og skolelederne afviser, at der skulle være noget problem. Lærerne skal jo ikke arbejde mere, men anderledes, hedder det. Men når lærerne, praktikerne, så spørger: hvordan anderledes, er svaret tavshed. Selv kan lærerne ikke få øje på noget overflødigt arbejde, som de bare kan holde op med, og insisterer de på et svar, kniber det gevaldigt for ledelseslaget at udpege noget, der kan fjernes eller rationaliseres, så den fornødne tid kan frigøres.

Hårdt presset har man dog peget på forberedelsestiden, og under konflikten blev det igen og igen fastslået, at skolelederne fremover vil få til opgave at differentiere tiden til forberedelse fra lærer til lærer på baggrund af individuelle drøftelser og deraf følgende vurderinger. Hyppigst har man peget på fagenes karakter som kriterium, typisk med udgangspunkt i forestillinger om gymnastiktimerne i Erik Nielsens barndom eller tilsvarende tidslommer fra forrige årtusinde. Lærernes forskellige erfaring har også været bragt på bane som kriterium. Vurderinger af undervisningsopgavens vanskelighed, der, som alle ved, svinger stærkt fra klasse til klasse, har ligeledes været nævnt. I en undersøgelse blandt nogle hundrede skoleledere, som Berlingske Tidende foretog, pegede man desuden på de kreative fag billedkunst og musik som mindre forberedelseskrævende.

Artiklen fortsætter under banneret

Og ja, naturligvis er der forskel på behovet for forberedelse. Jeg kan for min del sige, at hvis jeg skulle slippe helskindet gennem billedkunst i 1. klasse, som jeg blev pålagt engang, skulle jeg bruge minimum to timers forberedelse til hver undervisningstime. Og hvad musik angår, vil jeg vove den påstand, at det er det fag i skolen, der stiller de største krav til læreren overhovedet.

Hvorom alting er: Under konflikten hørte vi igen og igen, at skolelederne skulle gå ind og skævdele lærernes arbejdsbyrde ud fra sådanne overvejelser. Det var simpelthen her, at den fulde ledelsesret skulle sættes i spil, og skolelederne nikkede stiltiende. Nogle af os forsøgte at få lederne - formand Anders Balle - til at sige fra. Det er jo totalt urealistisk. Hvis lederne virkelig skulle forholde sig til hver enkelt lærers situation helt ned i disse detaljer, ville det da ingen ende tage. Lederen ville drukne i merarbejde.

Næh nej, lød det overraskende svar så fra Anders Balle, for vi skal ikke ’lede på tid, men på opgaver’!

Nåda, jamen det lyder sandelig vældigt avanceret og moderne, men hvad betyder det? At ledelsen skal fordele opgaverne blandt de ansatte uden tage hensyn til opgavernes omfang?

Jamen det bliver bedre endnu: Det betyder ifølge Balle, at lederen skal pålægge et team en samlet opgave - plus 10% i forhold til idag - og så skal lærerne selv fordele arbejdet mellem sig!

Jeg troede, at det var nu, lederne skulle til at lede og fordele arbejdet, men gu skal de da ej! Det skal lærerne sgu da selv finde ud af, forstår jeg nu. Hvad folkeskolen så skal med de 1300 ekstra skoleledere, som Anders Balle  bad om dagen efter lovindgrebet, er ud fra enhver målestok totalt ubegribeligt. Så nu er forvirringen total. Ingen kan sige, hvor eller hvordan den manglende tid skal hentes ind.

Den foreløbige kulmination på løjerne leverede Christine Antorini på Sorømødet, da formanden for de lærerstuderende, Bob Bolbro, som man havde været så uforsigtig at lukke ind - der tager man ellers ingen chancer i så henseende - spurgte ministeren, hvor lærerne kunne skære ned på opgaverne? Beruset af sin hjemmebanefordel lod ministeren sig friste til at svinge krabasken over Bob med et svar, som jeg ikke vil tøve med at kalde direkte flabet. Jo, hvis hun var ansat et sted og blev bedt om at levere mere, så ville hun da ikke spørge sin arbejdsgiver, hvad hun skulle holde op med. Næh, så ville hun selv fikse det. Fikse det?

Ok. Og hvad betyder det så i skolen?

Det betyder, at lærerne selv kommer til at afgøre, hvilken del af deres daglige arbejde de bedst kan undlade at udføre.Uden at have foretaget nogen nærmere undersøgelse af sagen, tør jeg godt garantere, at det sidste lærerne, vil pege på, er deres personlige forberedelse. Dårlig forberedelse er simpelthen noget nær selvmord for en lærer. Men ingen lærere forbereder sig mere end nødvendigt. Så sjovt er det jo heller ikke.

Når alle skal-opgaver, som læreren umuligt kan løbe fra, er varetaget, så vil der for de fleste lærere kun være ét område tilbage, som lærerne vil kunne skære ned, uden at det hele ramler for dem: Samarbejdet - det kollegiale, det tværfaglige og alt det, der retter sig imod pædagogerne og ledelsen.

Det vil klart forringe undervisningen, men den vil dog stadig kunne fungere, sådan da. Og det vil trække skolen den stik modsatte vej af den, politikerne og skolelederne ønsker. Men ingen magt på jorden vil kunne forhindre det. For lærerne bliver det nemlig ikke frit valg, men et spørgsmål om at overleve i jobbet.

Hvis dette skal undgås, handler det om en ledelse, der tør konfrontere virkeligheden og sige det, som det er: Ideen om at finansiere reformen med omlægning af lærernes arbejde er dødfødt. De færreste af lærerne befinder sig i en position,hvor de er i stand til at løfte en måneds ekstra arbejde om året.

Så kom nu, ledere! I har fået den fulde ledelsesret, og nu fanger bordet. I kan ikke tæske så meget merarbejde ud af lærerne, og I ved det.

Så sig det dog!

 

(Indlæg på den lukkede del af den netop afsluttede DLF-kongres, offentliggjort her på opfordring)

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ