Blog
0   2144

En god begyndelse

Abonner på nyt om Sang i skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kulturministeren har afsat midler til etablering af et helt nyt samarbejdsforum for sang i Danmark: Sangens Hus åbner i begyndelsen af 2014. En af visionerne bag Sangens Hus er at få skabt rum for en gedigen omgang vidensdeling om sang i grundskolen. Og, til at begynde med: Hvorfor er det overhovedet så vigtigt at vi synger sammen?

Tak for den fine velkomst og ikke mindst for jeres kommentarer til det første indlæg her på bloggen. Det kan nok ikke overraske, at jeg synes I rammer hovedet på indtil flere af de helt store søm, når det handler om hvorfor sang er vigtig i det hele taget, og i grundskolen i særdeleshed. I siger det så klart, og jeg vil tillade mig at tage udgangspunkt i et par af jeres udsagn.

Som sagt kan man komme med rigtig mange gode argumenter for, at sang skal have en naturlig plads i skoledagen. Nogle af de helt centrale grunde forholder sig til, hvad det er, sangen gør ved os - som enkeltindivider og som fælleskab.

”Vores stemmer udtrykker hvem vi er”, skriver Mette Friderichsen. Meget enkelt og helt bogstaveligt. Men også komplekst og vidtrækkende, når man tænker efter. Når vi taler om ’at have en stemme’, kan udsagnet have flere betydninger. Det kan hentyde til det der sidder i struben, men også til det at have stemmeret – eller medbestemmelse.

Med stemmen udtrykker jeg hvem jeg er og hvad jeg mener. Jeg træder i karakter.

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor er der noget på én gang symbolsk og meget håndgribeligt i at træne sin stemme. For nogle mennesker er det at lade sin røst fylde et stort rum noget af det mest naturlige i verden. For andre er det akavet, grænseoverskridende, ubehageligt.

Ved at gøre sang til en del af hverdagen, allerede fra førskolealderen og videre op gennem skoleforløbet, kan vi give vores børn - også de forsigtige – adgang til den tryghed og glæde der ligger i at beherske sin egen stemme. At kunne og at turde udtrykke sig.

…og det er så endda kun begyndelsen - men en god begyndelse!

”Det (at synge) skaber fælleskabsfølelse for alle; børn, forældre og personale”, skriver Lotte Bech Karlsen.

Her hvor jeg sidder, på en skole hvor sang er omdrejningspunktet hver dag, fortæller udsigten mig det samme. Der sker noget når vi synger sammen. Vi etablerer en fælles helhed, hvor vi hver især bidrager med vores egen særlige nuance. Vi kan være uenige om alverdens ting, piv-forskellige på alle mulige måder, og alligevel klinge sammen. Fra garvede korsangere forlyder det, at man er mindre tilbøjelig til at fare i flæsket på en, som man lige har sunget sammen med. At synge sammen er en god begyndelse.

Og nu hvor det hele handler om sang og begyndelser: Der sker noget nyt for sangen lige nu. Kulturministeren har afsat midler til et initiativ, som skal være med til at udvikle sang og sangkultur i Danmark. Alle former for sang og på alle niveauer; klassisk, rytmisk, eliten og bredden. Og i høj grad sangen i grundskolen - gennem samarbejde, vidensdeling og netværk.

Initiativet kommer fra det hus jeg sidder i lige nu, men det nye hus, Sangens Hus, bliver hele landets hus for sang. Sangens Hus er lige nu under etablering, og vi håber at Musiklærerforeningen vil blive en tæt samarbejdspartner.

Noget af det vi har allermest brug for, hvis vi skal give sangen det løft, vi synes der er behov for, er samarbejde, erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi ved, at man på mange skoler rundt om i landet synger meget og med stor glæde. Men vi ser også, at man andre steder virkelig savner at have en sangkultur. Så når Ulla Nissen skriver i en kommentar her på bloggen, at hun og kollegerne øver sig og synger for de nye elever ”for at vise eleverne at vi tør og at vi har et godt fælleskab”, er det første jeg tænker SIG DET VIDERE!

Det er det vi vil med sangen og med Sangens Hus. Dele, Give videre. Give adgang til stemmen, og dermed til et fælleskab, som kan noget særligt.

Sangens Hus er i sin tidligste etableringsfase, og har indtil videre en midlertidig hjemmeside. I er meget velkomne til at kigge forbi: www.sangenshus.dk

Må jeg høre hvad I tænker om alt det her – eller måske bare om noget af det? Vækker det genklang? Lyder det helt sort? Og hvad kan Sangens Hus gøre for Folkeskolen?

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
685 andre er allerede tilmeldt