Naturfag i læreruddannelsen

Af: Gunnar L. Clausen

Specialisering, progression, evaluering og ikke mindst praktikkens rolle som omdrejningspunkt for samarbejde på kryds og tværs i uddannelsen er emner, som karakteriserer den ny læreruddannelseslov i forhold de forrige.

Det er sparsomt, hvad der findes af bøger om naturfagsdidaktik på dansk, og abstraktionsniveauet i flere af dem er for højt til, at studerende på første årgang kan læse dem. Derfor kan man glæde sig over udgivelsen af denne bog, som kompetent og følgende de nye intentioner fører de studerende ind i undervisningens planlægning, begrundelse og vurdering i folkeskolen og gør det på en måde, så den bruges fra studiestarten.

I den indledende artikel tegner Peter Norrild et billede af naturfagene, deres rolle og situation i uddannelsessystemet. Han lægger især vægt på progression og sammenhæng igennem uddannelser. Desuden gennemgår han en række anbefalinger for naturfagene i folkeskole og læreruddannelse.

Jens Aarbys artikel om fagdidaktik er en rigtig igangsætter, der når hele vejen rundt fra videnskabsfilosofi og erkendelsesteori til handlekompetence i miljøundervisningen og råd om animation. Indlægget udmærker sig ved at støtte læsningen af de mere teoretiske dele med overskuelige eksempler fra skolens hverdag.

I "Evaluering, test og elevplaner" leverer Marianne Thrane en velskrevet artikel om evaluering i folkeskolen, hvor hun kommer ind på politiske såvel som evalueringsteoretiske og praktiske forhold. Blot kunne man have ønsket sig en fortsættelse om evaluering på læreruddannelsen.