Bachelorprojekt
Undervisningen i dansk som andetsprog er ikke god nok
De lærere, der skal vejlede kolleger om dansk som andetsprog, ved ikke nok, fortæller Christa de Lichtenbergs i sit bachelorprojekt efter syv uger på en skole med 80 procent minoritetselever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I syv ugers praktik på en folkeskole i København med over 80 procent minoritetselever oplevede Christa de Lichtenberg - i modsætning til, hvad hun havde forventet - at skolen fremstod med en så svag identifikation af dansk som andetsprog, at det blev et reelt problem i lærernes samarbejde og for de tosprogede elevers muligheder for læring. Det førte til følgende problemformulering for hendes bachelorprojekt fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved Professionshøjskolen UCC:
"Hvordan har organiseringen af dansk som andetsprog på folkeskoler med mange tosprogede elever betydning for lærernes arbejde med at udvikle tosprogede elevers læseforståelse - og kan udviklingen af en specifik pædagogisk praksis tilgodese tosprogedes elevers fortsatte læring?"
Op til lærerne selv
På baggrund af arbejdet med sit bachelorprojekt, hvor empirien først og fremmest er hentet i klasser på skolens mellemtrin, opregner Christa de Lichtenberg en række pointer:
- Det paradoks at dansk som andetsprog, DSA, i folkeskolen har to funktioner: kompenserende undervisning og en dimension i undervisningen.
- DSA-lærerne besidder i praksis ikke mere viden om DSA end de lærere de skal vejlede og støtte i deres undervisning af tosprogede elever.
- Der findes ikke noget etableret forum på dentypiskefolkeskole, hvor DSA-lærerne kan hente viden og udveksle erfaring. Det er op til lærerne selv at finde tid og rum til at tage faglige diskussioner.
- Der eksisterer ikke noget reelt samarbejde om undervisningsplanlægningen. Herunder ligger også det faktum at der ofte ikke findes nogle nedskrevne målsætninger for elevernes læring - hverken for den kompenserende undervisning eller for DSA som dimension i undervisningen.
- Skolernes pædagogiske praksis er defineret af deres læringssyn, som kan betragtes som overvejende monokulturelt med et afsæt i en overordnet norm om etsprogethed.
- Skolerne har ikke en didaktisk og pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i den pædagogiske vejledning "Fælles Mål 2009 - Dansk som andetsprog."
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Usynlig eller fraværende
"På baggrund af mine analyser kan jeg konkludere at den undervisning, eleverne får på entypiskfolkeskole med mange tosprogede elever - til at underbygge og udvikle deres læseforståelse - er afkompensatoriskkarakter, netop fordi DSA- undervisningen gives til elever medsærligebehov. Kategoriseringen af eleverne betyder i praksis, at resten af de tosprogede elever fremstår uden særlige forudsætninger for læring, hvorfor DSA som en dimension i undervisningen fremstår som noget usynligt eller fraværende på trods af lærernes fortælling om DSA som en inkluderet dimension," skriver Christa de Lichtenberg blandt andet i sin konklusion.
Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Radiatorlærerer-perspektiv på dansk som andet sprog i folkeskolen
