I "At lære at være lærer" sættes der fokus på studerendes og nyuddannede læreres oplevelser af deres uddannelsesforløb, praktikophold og opstart i lærerjobbet. I forlængelse af den nye læreruddannelseslov synes tidsskriftet at være højaktuelt, idet der er tale om en fremstilling, der i høj grad præsenterer og diskuterer de problemer, der (til stadighed) er forbundet med lærerprofessionen.

I de indledende artikler opridses, hvorledes lærerarbejdet af mange nye lærere opleves som problematisk i forhold til skole-hjem-samarbejdet, disciplinen i klassen, teamsamarbejdet med mere. Her præsenteres også, hvorledes nye lærere faktisk kan og bliver støttet, og hvilken virkning det har for den enkelte lærer. Tendensen er, at lærerjobbet for den nyuddannede lærer ofte er forbundet med en række problemer, og at en del af disse problemer kan afhjælpes under uddannelsesforløbet gennem styrkelse af det såkaldte treklangsarbejde, det vil sige samarbejdet mellem de pædagogiske fag, linjefagene og praktikken.

Et eksempel på et konkret tiltag til styrkelse af treklangsarbejdet er beskrevet med et forsøgsarbejde foretaget på Skive Seminarium. Her har man gennem forskellige tiltag, som eksempelvis at indføre fællesmøder under praktikken og at højne informationsniveauet mellem studerende, seminarielærere og praktiklærere, søgt at lette overgangen fra studieliv til arbejdsliv. En styrkelse af treklangsarbejdet er en central pointe i tidsskriftet.

Men også andre forhold er væsentlige. Således er eksempelvis lærernes egne skoleoplevelser og forestillinger om det at være lærer af betydning, ligesom erfarne læreres mere eller mindre reflekterede måde at modtage nye kollegaer på spiller ind på den nyuddannede lærers indstilling til jobbet.

At der eksisterer en lang række problemer i tilknytning til læreruddannelse og -job, er ikke nogen ny viden, og det kan derfor umiddelbart virke tvivlsomt, at et tidsskrift som "At lære at være lærer" kan have nogen relevans. Imidlertid formår Unge Pædagoger med sin nyudgivelse at præsentere de mange problematikker i en struktureret og veldokumenteret form, der med afsæt i en lang række undersøgelser får tidsskriftet til at fremstå troværdigt og relevant. Ved at knytte undersøgelserne an til overvejelser af mere teoretisk karakter opløftes problemerne til et niveau, hvor de kan gøres til genstand for politiske tiltag på flere planer - fra læreruddannelsens overordnede struktur til den enkelte folkeskoles interne organisering.

"At lære at være lærer" er med sin rammende titel en introduktion til det væld af problemstillinger, der er forbundet med denne ældgamle profession. Gennem en kritisk tilgang til lærerprofessionen fremhæves aspekter, der i en tid, hvor både folkeskole og læreruddannelse er udskældte størrelser, synes relevante for enhver, der arbejder med lærerprofessionen - i særdeleshed seminarielærere, studerende, praktiklærere og ikke mindst folkeskolelærere.