Anmeldelse

www.abc.dk

www.abc.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gyldendal har udarbejdet en imponerende hjemmeside, som nok skal vise sig brugbar i arbejdet med læsning og skrivning i indskolingen. Fokus ligger på læseoplevelsen og lysten til at læse og skrive tekster.

Fakta:

Titel: www.abc.dk

Type: Internet

Forlag: Gyldendal

Hovedindholdet er 250 forskellige digitale bøger inddelt i 25 serier. Alle bøgerne findes på tre niveauer, så der er mulighed for undervisningsdifferentiering, samtidig med at hele klassen læser samme historie.

Efter hver tekst besvarer eleven spørgsmål i form af læs og forstå-opgaver og opgaver af sproglig og fonetisk art.

Når eleverne har læst en tekst, kan de selv skrive en historie ud fra tekstens billeder. Er de i tvivl om, hvorvidt et ord er stavet korrekt, kan de få læst ordet højt af en syntetisk stemme, som heldigvis ikke lyder det mindste syntetisk. En lækker lille detalje er, at de efterfølgende kan maile deres fortælling til for eksempel et familiemedlem.

Læreren kan, fra sin database, tildele eleverne digitale bøger efter sværhedsgrad og interesse. Og hun kan se alt, hvad den enkelte elev har læst og skrevet, samt resultatet af elevernes opgavebesvarelser. Det gør det let at holde styr på enkeltelevers læse- og skrivemæssige standpunkt.

Det kan være en god ide, at man som lærer bruger et par timer på at danne sig et overblik over det væld af funktioner og muligheder, som hjemmesiden byder på. Der er også mulighed for at tage et introduktionskursus på CFU eller hos Gyldendal selv.

Der er uden tvivl blevet kræset om hjemmesiden med hensyn til både layout, tekster og grafik, hvilket helt sikkert vil motivere eleverne. Med anvendelsen af abc.dk er der udsigt til mange timers spændende, konstruktivt og individuelt niveaudelt danskundervisning i indskolingen.

Powered by Labrador CMS