"Den, der læser, lever tusinde liv, før han dør. Manden, der aldrig læser, lever blot ét", skrev den amerikanske forfatter George R. R. Martin i 2011. Det er det nok de færreste læsere af skønlitteratur, der vil være uenig i, skriver Mads Lund Andersen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via.  Men hvad så med de mange elever i folkeskolen, som oftere vælger computerspil frem for bøgerne? Betyder citater også, at en stor del af Danmarks ungdom ikke får glæden ved disse 'tusinde liv'? Eller gør de det i virkeligheden alligevel, men gennem andre 'tekster', spørger han.

Giver ikke nødvendigvis lyst til læring

Computerspil er naturligvis ikke et 'vidundermiddel' i undervisningen. De kan ikke anvendes til hvad som helst og vil ikke nødvendigvis animere til merelyst i skolearbejdet, lyder en af hans konklusioner. Det kræver nemlig en kvalificeret underviser med interesse for elevernes motivation og engagement. Og samtidig er der meget, der tyder på, at valget af computerspil betyder lige så meget som, eller måske endda mere end, lærerens overordnede metodevalg, mener Mads Lund.

Men hvis læreren uforberedt giver sig i kast med undervisning i computerspil, kan han fejlagtigt nemt vælge spil, som i sin dynamik og fortælling for komplicerede for eleverne.

Computerspil som katalysatorer

Som lærer i folkeskolen skal man på én gang motivere eleverne og holde fagligt fokus, så eleverne tilegner sig "de nødvendige og ikke mindst lovpligtige kompetencer," og her kan computerspil fungere som katalysatorer, mener Mads Lund.  For langt de fleste elever på mellemtrinet og i udskolingen har opbygget et vist forhold til computerspil, og det kan være en nøgle ind til elevernes engagement og åbne deres analytiske virke. "Dette skyldes, med Lev Vygotskijs ord, at et emne for at interessere os skal hænge sammen med noget, der i forvejen har vagt vores interesse." Ud over at give faglige kompetencer er det også skolens opgave at danne eleverne til såkaldt demokratiske verdensborgere, fremhæver Mads Lund. Da computerspil konstant søger at skabe autentiske situationer og interaktioner på skærmen, kan læreren "bringe etiske og empatiske kompetencer i spil" - især i spil, "hvor de etiske valgmuligheder er mange og ikke altidhensigtsmæssige."

Dobbelt ensomme?

Mads Lunds egen lille undersøgelse af, hvordan eleverne påvirkes socialt af computerspil, "synes at pege på, at der i omgangen med disse er en fare for at føle sig uden for eller ekskluderet." Og da enkelte elever i forvejen vil være perifere deltagere i det fysiske fællesskab, er der yderligere fare for, at disse elever føler sig dobbelt ensomme og altså føler nederlag i begge sociale rum, mener Mads Lund.  Computerspil giver altså læreren både udfordringer og muligheder. "Vi er som undervisere under alle omstændigheder nødt til at erkende, at de multimodale medier er en stor del af elevernes verden, og de kan derfor ikke ignoreres."

Risiciene ved brugen af computerspil er, at undervisningen 'dræber' interessen for mediet, og at eleverne derfor holder helt eller delvist op med at bruge dem, mener Mads Lund. "»Godt«, vil mange måske sige. »Fatalt,« mener han.

Skønlitteraturen har ikke mere den 'magt', som den tidligere har haft, skriver Mads Lund Andersen.  Og at berøve børnene de 'tusinde liv' som den gode fortælling kan bibringe - uanset hvor den kommer fra, vil være en forurettelse mod børnenes fantasi og en forbigået mulighed for den engagerede lærer, mener han.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Computerspil i et undervisningsperspektiv - Om den nørdede lærer, elever, tragte og trekanter