Skolelederne Merete Welcher og Majbrit Bengtson har gode erfaringer med arbejdstidsaftaler, der giver lærerne et større professionelt råderum

Brug tid på den fælles forståelse

Skoleledelse bliver et væsentligt element i efterårets lokale forhandlinger om nye arbejds­tidsaftaler. KL og Danmarks Lærerforening havde bedt skoleledere og en erfaringsekspert i offentlig ledelse sparke forløbet i gang på to konferencer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En lærer kommer ind på skoleleder Majbrit Bengtsons kontor på Møllegårdskolen i Frederikssund Kommune en fredag eftermiddag og er rigtig godt træt af tre drenge i 8. klasse, som i timen har forstyrret undervisningen og ikke har lavet deres hjemmearbejde, så læreren har brug for at læsse af.

»Det nemmeste ville have været, at jeg blot overtog sagen og tilbød at ringe til forældrene, men i stedet valgte jeg at tage en timelang snak med læreren om, hvad elevernes opførsel gjorde ved hende, og hvor tingene måske var gået galt. Det kan man ikke gøre med alle lærere, men det gav hende mulighed for at handle og medvirke til, at historien ikke gentog sig fredagen efter«.

Majbrit Bengtson kom med eksemplet på sin adfærd som leder på en af de ledelseskonferencer, som KL og Danmarks Lærerforening holdt i slutningen af juni. En konference i Kolding og en i København.

På konferencen i København var Majbrit Bengtson og skoleleder Merete Welcher, Engskolen i Herlev, repræsentanterne fra »skolevirkeligheden« blandt oplægsholderne. Formålet med konferencerne var at sætte fokus på ledelse i folkeskolen som et væsentligt element i de nye lokale arbejdstidsaftaler, der nu skal forhandles i alle kommuner og kredse på baggrund af den overordnede KL-DLF-aftale.

Begge skoleledere arbejder i kommuner med lokale arbejdstidsaftaler, der har tjent som inspiration for de centrale forhandlinger, nemlig Herlev-aftalen og Fjord-aftalen. Og Majbrit Bengtson og Merete Welcher havde kun positivt at sige om de lokale aftaler både for lærere og for ledere - selv om de ikke var blevet bedt om at tale om dem.

»Vores arbejdstidsaftale lægger op til at give lærerne et professionelt råderum, og når vi på skolen prioriterer 'et godt og tæt forældresamarbejde', er det op til den enkelte lærer at vurdere, hvad det betyder i hendes klasse. Hvis det betyder flere forældremøder, må hun så eventuelt nedprioritere andre opgaver«, fortalte Merete Welcher. På hendes skole er de tre vigtigste ledelsesegenskaber tillid, råderum og synlighed.

Ledelsesbegejstret

På samme vis er det vigtigt, at alle skoler skaber deres egen fælles forståelse af, hvad ledelse er, sagde DI-direktør Lars Goldschmidt i sit oplæg. Skoleledelse og lærere skal i fællesskab definere deres egne mål for, hvad de vil arbejde for, og dermed afstemme deres forventninger i forhold til hinanden. Goldschmidt har været leder af professionelle i det offentlige i mange år og har i de senere år ledet i organisationsverdenen.

»Ledelse er ikke bare det, lederen gør. Lærerne indgår i lige så høj grad i den samlede ledelsesopgave på skolen«, sagde Lars Goldschmidt, som dog understregede, at det ikke er det samme som laissez faire-ledelse, hvor lederen lader stå til og overlader til medarbejderne alene at få tingene til at ske.

Lærere er professionelle, og de er ikke altid nemme at lede, fordi de kan selv. Det er afgørende, at lederen forstår både lærernes profession og omverdenens krav og forventninger til dem.

»Ledelse har til formål at få medarbejderne til at overgå sig selv. Hvis de ville have gjort det samme alligevel, var ledelsen jo overflødig. Derfor må lederen sende et signal om, at 'jeg har forventninger om, at du gør dit bedste,« sagde DI-direktøren, der kaldte sig selv ledelsesbegejstret.

Han medgav, at ledelsesopgaven ikke er nem i folkeskolen. Men fordi de politiske og økonomiske betingelser synes modsatrettede, nytter det ikke blot at sige, at det ikke kan lade sig gøre. Så må man finde ud af, hvad der kan lade sig gøre og fokusere på det, mener Lars Goldschmidt.

»Man skal begejstres over det, der faktisk lykkes, og fejre de gode resultater med klassen frem for konstant at fokusere på, at vi ikke slår til. Det kan vi stort set slå hinanden ihjel med«, sagde han.

Brud på kulturen

Borgmester Mads Lebech, som sammen med DLF-formand Anders Bondo Christensen har lagt sporene til de lokale arbejdstidsaftaler, tillagde de nye rammer afgørende vægt.

»Den nye arbejdstidsaftale er udtryk for et kulturbrud for skolen. Hvor man i den gamle aftale havde fokus på regler og rettigheder, er der nu tale om rammer og muligheder for lærere og ledere«, sagde KL's topforhandler Mads Lebech.

»Folkeskolen er en af de bærende institutioner i samfundet, og lærerarbejdet er væsentligt og betydningsfuldt. Derfor er det afgørende, at folkeskolens omdømme forbedres, så der skabes grundlag for at kunne rekruttere flere lærere«, sagde han.

»Vi skal skabe attraktive arbejdspladser, og det tror jeg på, at vi lykkes med ved hjælp af den nye arbejdstidsaftale. Lærerne er garanten for, at skolen kan lykkes. Derfor skal de have ordentlige rammer, som er baseret på en dialog mellem lærere og ledelse på skolen«, sagde Mads Lebech.

Anders Bondo mente, at det allervigtigste er, at man nu lokalt bruger tid på at diskutere, hvad man vil med en ny arbejdstidsaftale.

»Fordi Mads og jeg har skabt en fælles forståelse, er det jo ikke sikkert, at den også er der lokalt i kommunen. Men den fælles forståelse er afgørende for en ny aftale. Så i stedet for at begynde med paragraf 1 i aftalen bør ledelse og lærere først skabe fælles målsætning og et perspektiv for en ny arbejdstidsaftale. Mit succesparameter er, at lærere og ledere på den enkelte skole føler, at de har fået en god aftale«, sagde Anders Bondo Christensen.

Powered by Labrador CMS