"Knockout - fortællingen om lærer-lockouten" kan downloades og læse på iPad eller e-bogslæser

God sommerferie – med bogen om lockouten

Folkeskolen.dk holder sommerferie og ønsker læserne – lærerne – en rigtig god ferie oven på et helt, helt ekstraordinært forår. Hvis du har lyst, kan du downloade e-bogen om konflikten: ”Knockout”, inden du pakker feriekufferten. Folkeskolen.dk åbner igen den 5. august.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Konflikten har fyldt hele sendefladen både for lærerne og på Folkeskolen og folkeskolen.dk. Folkeskolen.dk er blevet brugt til det, sitet er tænkt som, nemlig som lærernes mødested i både gode og onde tider.

Der var været 1,4 millioner besøg på folkeskolen.dk i dette forår - heraf over 400.000  i konfliktmåneden april. Og læserne bidrog med 1480 indlæg og kommentarer i samme måned. Lærerne lagde også masser af billeder ud på folkeskolen.dk fra aktioner over hele landet og delte de mange kreative musikvideoer.

Er jeres aktion med på kortet?

Redaktionen var ude med blok, pen, kamera og videokamera for at møde lærerne foran skolerne, på torve og pladser.

Lockout-tv

Redaktionens artikler blev suppleret af "lærer-reporterne", som skrev artikler fra nogle af de lokale aktioner.

Lærer-reporter

Efter lovindgrebet - eller "overgrebet", som det hurtigt blev døbt - har Folkeskolen udgivet den samlede fortælling om konflikten i e-bogen "Knockout".

Hent e-bogen: fortællingen om lærer-lockouten

Lige før sommerferien blev Folkeskolen belønnet med fagbladsprisen Anders Bordings digitale pris for de faglige netværk på folkeskolen.dk, som "på forbilledlig vis går helt i dybden med det enkelte fag og område, og hvor lærerne deler viden om undervisningsforløb".

Folkeskolens netværk vinder mediepris

Pt. er der netværk inden for Danskundervisning, Matematik, Idræt, Musik, Håndværk og design, It i undervisningen, Specialpædagogik og Ernæring og sundhed. Planen er at udvide, så folkeskolens fagrække bliver dækket, men projektet er blevet forsinket af konflikten. De faglige netværk lever ikke mindst i kraft af de faglige foreninger, en stribe faste bloggere og læreres udveksling af viden i form af lærer-til-lærer-artikler og debat. I det hele taget spiller læsernes egne indlæg en stor rolle på folkeskolen.dk. Vi lukker dog ned for debatten i sommerferien, men vi åbner igen den 5. august. Fagbladet Folkeskolen udkommer igen den 15. august. Der er deadline for forretningsannoncer til dette blad den 30. juli, for læserbreve den 31. juli kl. 9 og for stillingsannoncer den 6. august. Der er mulighed for at søge efter lærere på lærerjob.dk hele sommeren.