Blog
0   2564

Hak af!

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den forestående forenkling af Fælles Mål vil påvirke folkeskolen mere - og mere skadeligt - end lockouten. Og så ønsker man ikke, at "brokkere" skal deltage i arbejdet, for det er jo evident at en kritisk tilgang, kan sætte spørgsmålstegn ved det evidente.

Lockouten har trukket sine spor på mange skoler. Det koster arbejdsglæde, engagement og tillid, når man bliver trynet i en asymmetrisk konflikt, hvor modparten sidder inde med alle trumferne.  Det frie arbejdsmarkeds kampformer burde være udelukket på det offentlige arbejdsmarked, netop fordi arbejdsgiveren sidder inde med lovgivningstrumfen, også når det er arbejdsgiveren selv der har startet konflikten. Det lugter af simpelt tyveri af lønmodtagernes strejkefonde.

Men lad nu lockoutens følgevirkninger ligge, for de fortoner sig nok i løbet af få år, fordi lærere jo kan lide og er engagerede i deres arbejde og i de små mennesker, de arbejder med.

Lad os i stedet vende os imod det, der vil vise sig at få langt større og langsigtede konsekvenser for lærerarbejdet og den danske skole: den planlagte revision af fælles mål, eller som Børne- og undervisningsministeren siger: endelig ikke forsimpling, men forenkling af de fælles mål.

Men Antorini har lige så vanskeligt ved at forklare forskellen på forenkling og forsimpling, som Lars Løkke har ved at give sin sondring imellem at skifte standpunkt og skifte holdning mening. Og denne vanskelighed er ikke blevet mindre efter at der fra et medlem af ministeriets styregruppe for revisionen af fælles mål er udsendt en skrivelse til nogle skoleledere om at pege på kandidater til det forestående arbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

Det fremgår af skrivelse, at man skal have erfaring i undervisning i faget og skal kunne formulere sig kort og klart. Men derudover anføres det, at målene ikke skal omfatte alle facetter af faget, men koncentreres om det væsentlige, og at man ikke ønsker ”brokkere” involveret i arbejdet. Endelig gøres det klart, at man skal være så engageret i sit fag, at man vil gøre arbejdet ulønnet; men det må man kunne afklare med den, der har ledelsesretten, og som kan se lidt imagepleje i at have en medarbejder med fingrene i måldejen.

Det der er interessant her er, at fagene skal indsnævres til at omhandle det væsentlige, for vi ved jo at det, der bliver målt, også er det, der vil blive undervist i. Vi har tidligere hørt skolelederrepræsentanter plædere for enklere mål, fordi det vil gøre det lettere at evaluere en lærers arbejde og opstille afhakkelige mål for den kommende indsats. Omvendt vil det blive enklere som lærer at opnå anerkendelse for sit arbejde, fordi man kan hakke af, at det der skulle gøres, er gjort. Og kald mig et eller andet efter frit valg, om ikke elevernes karakterer vil stige en smule. Det vil blive udlagt som et udtryk for, at indsatsen virker. Men det beror nu snarere på, at man måler mere snævert; altså at eleverne er blevet dummere.

Og den fortolkende lærer, som har blik for den kontekst, hun underviser i, som lægger stor vægt på sin faglighed som underviser og som har blik for elevernes potentialer, også de skæve, vil få problemer med sin selvforståelse. Hold da kæft, hvor kan hun meget, som i bedste fald er overflødigt, og som i værste fald betragtes som negativt. Vi ønsker ikke brokkere i vores evidensbaserede skole, hvor vi fra centralt hold kan se, hvad der er væsentligt, og hvad der virker.

Læs den glimrende forskningsbaserede artikelsamling ”Her styres for vildt” og få stof til eftertanke, eller læs den hudflettende bog af Horsens’ tidligere socialchef Alex Madsen om ”Narrativer i velfærdsarbejdet” og se, i hvilken retning vi bevæger os.

Det, der har været styrende for den gode lærer i den demokratiske, danske folkeskole, har været evnen til at træffe relevante stofvalg ud fra en konstruktivt kritisk tilgang til fag, undervisningsmidler og elevforudsætninger. Men den konstruktivt kritiske holdning, som i øvrigt har været bærende i alle de arbejder med fælles mål og revisioner af samme, jeg kender til, ses nu af evidensfolket som brokkeri i forhold til at pege på det væsentlige fra centralt hold.

Når vi fjerner den kritisk konstruktive tilgang, de såkaldte brokkere, fra udformningen af den danske skole, har vi beredt vejen for den standardiserede middelmådighed, som i fremtiden vil få danske skoleklasser med forbedrede karakterer til at tabe til kinesiske ikke-eliteklasser i både samarbejde og kreativitet. Men vi har skabt en læseplan, der er i pagt med den New Public Management-styring af skolen, som lockouten lagde op til.

Men husk: Det er i den fortolkende tilgang til undervisning, vores muligheder for at udvikle det særlige ligger.

Så når nu Antorinis evidensfolk råber: Hak af! bør en samlet folkeskole svare, at det kan I selv gøre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.009 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen