Blog
0   901

Midt i en aktivitetstid

Abonner på nyt om Matematiklærerforeningen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Et af nøgleordene i disse reformtider er "aktivitet". Hvilke muligheder er der næste skoleår, altså allerede inden reformen træder i kraft?

Efter lockouten har skolerne haft meget travlt med at få indhentet det forsømte. Klasserne skal have den undervisning de er gået glip af , de ældste skal til prøve og ledelsen og lærerne skal have planlagt det næste skoleår – fagfordeling, ansættelser, forflyttelser og afsked, klassedelinger eller – sammenlægninger, skemalægning og igen i år bliver det så endelige sommer når børnene stempler ud den 28.juni. Inden lærerne går på sommerferie har de sandsynligvis planlagt det næste skoleår i store træk eller i det mindste skabt sig et overblik. Alt i alt en meget aktiv tid med megen aktivitet. Også i skoleåret 2013/2014 vil der være mange tilbud til matematiklærerne om spændende og kreative aktiviteter og som skolerne ikke behøver vente på en skolereform for at kunne sætte i gang.

 

Så kære matematiklærere – overvej at lade jeres børn deltage i en eller flere af følgende aktiviteter og overvej selv at tage på Danmarks Matematiklærerforenings sommerkursus (se afsnittet: Matematiklærernes kompetenceudvikling).

 

Artiklen fortsætter under banneret

Matematikkens Dag 2013  (torsdag den 14.november)

Siden 2009 har Danmarks Matematiklærerforening hvert år i november arrangeret Matematikkens Dag. I den forbindelse er der også hvert år udarbejdet et lærebogsmateriale, der indeholder mange forslag og ideer til at arbejde med årets tema. I 2009  Energi i Matematikken, I 2010 UDEMATEMATIK, i 2011 Sund Matematik, i 2012 Matematik på Spil og i 2013 Funny Money (om økonomi).

I årets materiale, der også omfatter scenariet HVORDAN FÅR JEG RÅD fra Matematikkens Univers og filmen FUNNY MONEY til ældste trin fra Finanstilsynet, sættes helt naturligt fokus på de områder i matematikundervisningen i skolen, der ligger til grund for, at eleverne senere i livet kan forholde sig til økonomiske forhold i samfundet og i familien. Disse temaer indgår også i de forskellige events på Matematikkens Dag 2013, der er tilrettelagt til yngste trin, mellemste trin og ældste trin.

Materialet kan allerede nu bestilles på www.dkmat.dk.

I min kommune støtter vi projektet ved at købe et eksemplar til hver skole og opfordre dem til at deltage. Hvad med din kommune?

 

FIRST LEGO League 2013 (15.september – 9.november)

Lørdag den 9.november afvikler 40 skandinaviske byer robotkonkurrencen FIRST LEGO League. I Danmark  er der 10 turneringer : Ballerup, Bornholm, Fyn, Færøerne, Gentofte, Herning, Horsens, Sorø, Sønderborg og Aarhus.

Turneringen finder sted fra midt i september til midt i november, og elever fra 4.-10. klasse kan medvirke. Eleverne tilmelder sig et 8 ugers tværfagligt projekt, der tager afsæt i samarbejde, indsigt, design, konstruktion, programmering og kommunikation. Desuden udarbejder de en teoretisk opgave indenfor det overordnede tema. Det betyder, at hele klassen kan være sammen om projektet, idet ikke alle nødvendigvis arbejder med computere og robotter. I år handler årets projekt om naturens kræfter, herunder naturkatastrofer.

Skal vi spilde matematiktimer på det?

Når man programmerer en robot, skal man fx have den til at køre en given afstand. For at kunne gøre det skal man beregne omkredsen af robottens hjul  ud fra kendskab til hjulets diameter. Dernæst skal man dividere afstanden med hjulets omkreds for at bestemme hvor mange omgange hjulet skal køre. Masser af matematik for et barn i 6.klasse.

En robot kan programmeres til at kende forskel på en rød og en grøn LEGO klods. En lysføler måler hvor mange procent lys en klods sender tilbage til lysføleren. Det sker med en talværdi, som så kan benyttes i programmeringen. Talværdien er forskellig, afhængig af klodsens farve. Vi kender det fra biler, hvor det på en varm sommerdag er varmere at sidde i en sort bil end i en hvid. Igen masser af matematik for et barn i en 6.klasse.

Man kan orientere sig om og tilmelde sig projektet på www.hjernekraft.org

 

Nordisk Matematikkonkurrence (1.december 2013 – 1.maj 2014)

Siden skoleåret 2003/2004 har 8.klasserne i hele Danmark haft mulighed for at tilmelde sig og deltage i Nordisk Matematikkonkurrence for de 14-15 årige skoleelever.

Deltagerantallet har hele tiden været stigende. Fra at være ca. 40 deltagende 8.klasser i 2003, var der i 2011 næsten 250. Men der er plads til mange flere.I Danmark står Danmarks Matematiklærerforening for afviklingen af kvalificeringsrunderne og de nationale finaler. Målgruppen er 8.klasstetrin.

Konkurrencens formål er at bidrage til at fastholde elevernes interesse for matematik samt give dem en oplevelse af, at faget på en og samme tid kan være både fag-fagligt i traditionel forstand samt kreativt og engagerende.

Deltagelse i turneringen er gratis for skolerne.

Det eneste skolen selv skal betale er tiden til lærerens eventuelle deltagelse i semifinale og finale. Elevernes rejse- og opholdsudgifter bliver betalt.

Tilmelding til konkurrencen sker på Danmarks Matematiklærerforenings hjemmeside: www.dkmat.dk

 

Matematiklærernes konpetenceudvikling

Den nye skolereform lægger op til at der skal ske noget med lærernes kompetenceudvikling.

Det er mange lærere glade for og venter spændt. Hvor langt kan de foreslåede midler mon række?

Indtil der foreligger noget mere konkret kan matematiklærerne starte med at studere de kursusudbud der allerede nu er kendt. Her er et par af dem.

 

Danmarks Matematiklærerforenings Sommerkursus( 3.-6. august)

Danmars Matematiklærerforening arrangerer hvert år sommerkursus på Brandbjerg Højskole ved Vejle.

På kurset er der faglige foredrag og arbejde i workshops med relation til årets tema, i år ”Matematik og den nye skolereform”.

Det er en god ide at tilmelde sig sammen med et par kolleger for at få delt erfaringerne når man kommer hjem til hverdagen på sin skole.

Det fulde program kan hentes på www.dkmat.dk

  

Konference om Matematikkens Dag 2013

Lærerne kan forberede sig ved at deltage i konferencen MATEMATIKKENS DAG 2013 i Odense den 13. september 2013.

På konferencen præsenteres materialet og filmen, der vil være faglige oplæg og Minister for Børne- og undervisningsminister Christine Antorini deltager.

Der vil blive lejlighed til i workshops at arbejde med materialet.

Se programmet på www.dkmat.dk

De mundtlige prøver

Ved de afsluttende prøver i maj-juni 2013 er der igen mundtlige gruppeprøver i matematik, desværre kun som udtræksfag.

I det kommende skoleår vil mange matematiklærere efterspørge materialer og kurser.

Der har i dette skoleår været meget stor efterspørgsel efter Danmarks Matematiklærerforenings konferencer om de mundtlige prøver, så stor at konferencerne blev gentaget to gange for at imødekomme efterspørgslen fra matematiklærerne

Hold øje med hjemmesider og kursuskataloger. Både Forlaget Gyldendal og forlaget MATEMATIK har udgivet materialer.

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.189 andre er allerede tilmeldt