Nationalmuseets oldtidsudstilling har gennemgået en afgørende forvandling, der ikke kan andet end at tiltrække store som små, historikere som kunstelskere. Allerførst må nævnes det, der gør denne udstilling til noget helt enestående og absolut et besøg værd. Vi taler om en oplevelse ud over det sædvanlige i forhold til autenticitet i det æstetiske. 36 millioner kroner fra Maersk Mc-Kinney Møller Fonden har bidraget til skabelsen af overbevisende kulturformidling.

Hvor man førhen havde 6.000 oldtidsgenstande udstillet, kan man nu i helt andre og meget helstøbte rammer kaste blikket på dobbelt så mange, ambitiøst formidlet og med stor sans for det æstetiske. Man oplever på nærmest fysisk vis videnskabens kærlighed til sine fund: Oldtiden står foran os i form af imponerende genstande, der er fremhævet i fritstående montrer og i åbne rum. Stilen er enestående for en oldtidsudstilling, man mærker den skandinaviske kølighed og ro med de overvejende minimalistiske linjer, hvor fund, formidling og funktionalitet indgår i en større helhed. Dette skal nævnes, for Nationalmuseets nyopstilling af oldtidssamlingen er i sig selv kunst.

Denne læggen vægt på den visuelle formidling har kostet på det tekstmæssige område. Infotavlerne er blevet færre og mere kortfattede. Mere dybtgående viden fås imidlertid på museets hjemmeside, der vil gøre det muligt at se nærmere på genstandene i deres detaljer. Jeg oplevede ikke den minimerede tekst som en mangel. Man fornemmer som lærer, at også museerne forstår sig på teorierne om de mange intelligenser; her læres gennem indtryk og nærhedsoplevelser.

Vi kommer tæt på vores forfædre. Et meget rigt fundmateriale er bevaret fra stenalder til jernalder, og det imponerer at gense de dyr og genstande, der var vores forfædres verden. Man bevæges ved synet af udstillingens ikoner, ikke mindst uroksen fra Vig, jaget og anskudt af jægere for mere end 10.000 år siden, som den står dér og helt alene bærer en af de første store sale, man kommer ind i.

Det føles flere gange, som om man kommer fundene til ære, oplevelsen af liv og død er gennemgående, stemningen af respekt for disse fortidskulturer er allestedsnærværende. Måske kender man den ufattelige mængde af ofrede redskaber, våben og smykker fra bondestenalderen, bronzealderens mange kultgenstande og den senere jernalders menneskeofringer, men vil alligevel endnu en gang forbavses over det. De mange gravfund vidner om hierarkiske strukturer, der fortæller meget om både det religiøse og det politiske liv i oldtiden.

Udstillingen kredser for så vidt om fænomenet kommunikation. Vores forfædre kommunikerede med deres verden, vertikalt til guderne, horisontalt til fjerntliggende kulturer i Sydeuropa og Mellemøsten. På intet tidspunkt har man indtryk af et lukket Danmark, et isoleret samfund, og derfor opleves oldtidsudstillingen også som et møde med de vigtige kulturfænomener og begivenheder i den verden, vores forfædre direkte eller indirekte var vidner til.

Nationalmuseet fortæller i guiden til sin nye oldtidsudstilling, at man nu kan komme gennem 15.000 års danmarkshistorie på blot 60 minutter. Men under besøget stod det klart, at det ville komme til at knibe for dagens omviser at overholde tidsplanen. Den kompetente arkæologistuderende Mads Drevs Dyhrfjeld-Johnsen befandt sig tydeligvis godt til rette i dette kulturhistoriske univers, hvor selv den mindste genstand rummer en fortælling om storhed og fald.

Museet har en hjemmeside på vej, der skal gøre oldtidsudstillingen interessant i en pædagogisk sammenhæng. Interaktive spil og dramatiseringer vil her gøre det muligt for elever på alle årgange at komme tættere på jernalderen og vikingetiden. Samtidig kan oplysninger om tematiske omvisninger fås på Skoletjenestens hjemmeside.