Blog
0   1028

Besøgsetik

Abonner på nyt om Stine Clasen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Besøgsetik og kompetenceudvikling, hænger det sammen?

I kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber tages der udgangspunkt i den konkrete pædagogiske praksis: Lærere besøger lærere i undervisningen med efterfølgende mulighed for gensidig refleksion over den pædagogik, der har fundet sted.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Når vi søger inspiration og nytænkning og gerne vil lære af andre, tager vi typisk derhen, hvor vi ved, har hørt eller læst om, at der sker noget spændende, som kunne tænkes at give mening ind i vores virkelighed. Som for eksempel aktuelt at tage til Holland for at se på inklusionsskoler. Vi ved, vi kan lære af hinanden ved at se og høre om, hvad og hvordan hvad andre gør. I Folkeskolens Fællesskaber rejser vi ikke udenlands, men tager på besøg i kollegers praksis lokalt. I eget distrikt eller på egen skole. Med præcis samme formål: At få noget med hjem til egen praksis.

 

I denne tilgang til besøg i praksis er det altså den besøgende, her benævnt gæsten, der skal inspireres til at gøre mere eller mindre af det vedkommende allerede gør, og måske få ideer til at gøre noget helt andet. Den, der får besøg, her værten, stiller sig således alene til rådighed ved at åbne sin dør og efterfølgende dele tanker og holdninger med gæsten.

 

Besøgsetikken handler om et skærpet fokus på, hvilke forventninger gæst og vært kan have til hinanden. Når vi besøger hinanden lokalt, kan det komme tæt på andre mere traditionelle ’besøg’ som sparring, supervision og rådgivning. Her vil det typisk være den besøgende, der kommer ind i undervisningen for at observere og hjælpe. Fordi den, der får besøg, har bedt om hjælp.

 

Anderledes i kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Her har værten ikke bedt om noget, men tværtimod stillet sig velvilligt til rådighed i forhold til at åbne sin dør og invitere kolleger ind. Gæsten skal hverken give gode råd eller udtale sig om, hvad værten kunne gøre anderledes ifølge gæsten. Den besøgende er i ordets egentlige betydning en gæst, en der er inviteret indenfor med den etik, der traditionelt følger med her.

 

I den efterfølgende refleksion er det gæstens ansvar at stille respektfulde spørgsmål til den praksis, vedkommende har fået mulighed for at overvære. Det er selvsagt en anden slags spørgsmål og en anden tilgang, dialogen og udvekslingen vil være præget af, end hvis det handler om sparring, supervision eller rådgivning. Her har den, der observerer, et fagligt ansvar for at bringe sin viden og erfaring ind i dialogen. I projektet er det værtens refleksioner over egen praksis, gæsten får mulighed for at spørge ind til.

 

Projektet hviler på den grundlæggende tanke, at den faglighed, der skal til for at understøtte øget inklusion, i høj grad allerede er til stede. Og at det handler om at få den mere i spil. Få den synliggjort, delt og nytænkt. Kompetenceudvikling i projektet står på to ben, dels videndeling af faglige oplæg dels besøg i praksis med efterfølgende refleksion. Det anderledes og nye er den massive prioritering af det praksisnære perspektiv: Refleksion i og over praksis ud fra overværelse af konkret pædagogik.

 

Besøgene er omdrejningspunktet for den gensidige kompetenceudvikling, hvor både gæst og vært får noget ud af det. Gæsten fordi det er det primære formål med besøget: At blive inspireret og få mulighed for at videndele og nyudvikle med en fagfælle, værten fordi han/hun naturligt vil skærpe sine pædagogiske valg i forbindelse med besøg og efterfølgende opleve en understøttelse af den faglige stolthed, et besøg naturligt medfører.

 

Understøttelse af øget inklusion er ikke en opgave for den enkelte lærer. Det er et opgave, der skal løses i fællesskaber. Og i respekt for den faglighed, der allerede er, har vi brug for at lære og inspireres af hinanden. Derfor hænger besøgsetik og kompetenceudvikling sammen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.418 andre er allerede tilmeldt