Jesper og Anja vælger ofte forældremøderne fra. Det er svært at sidde og høre på de andre forældres lange snakke om, at børnene ikke husker deres sedler til skolen, eller at aftalerne ikke helt bliver overholdt. Som forældre til en moderat retarderet dreng med autisme virker de andres problemer meget små.

Men det her møde vil de ikke gå glip af. De sidder i den store aula på Svend Gønge-Skolen for at høre om Vordingborg Kommunes nye planer om at inkludere alle børn i normalklasserne. Jesper har tilbragt så mange timer i den gule murstensbygning gennem årene, at han kender dens skolelugte og lyde til hudløshed. Al den tid, han gik i familieklasse med Lucas, alle de dage, han blev kaldt op for at finde Lucas, når han løb udenfor og bankede på ruderne i timerne eller forsvandt i frikvartererne. Eller senere, da Lucas havde det svært i specialklassen, og derfor fik et lille alenerum, som Jesper og Anja forsøgte at gøre bare en lille smule hyggeligt.

Kommunerne lader skolerne i stikken

De andre forældre stiller mange spørgsmål. "Hvordan skal lærerne holde ro, når der kommer specialbørn ind i klasserne?", "Hvordan vil I sikre, at de fortsat lærer noget?". Skolelederen forsikrer, at ingen børn vil komme til at lide under den nye struktur, og at der selvfølgelig vil være ro i klasserne. Jesper Larsen dukker sin brede mandekrop en smule på træstolen. De andre forældre ved jo godt, hvem han er far til. Det er en mærkelig fornemmelse. Han føler lidt, at de andre peger fingre af ham, og han føler sig lille.

Men de forstår jo ikke, hvad det er for nogle udfordringer, han og Anja står over for hver eneste dag. De andres børn kommer bare hjem og smider skoletasken, og så ser de dem ikke igen, før der er mad. Han og Anja har aldrig fri. For Lucas har ikke venner, han skal over til. Når man ikke kan skrive og læse, kan man ikke sms'e og være på facebook, og så er det svært at få venner, når man går i 6. klasse.

Det hjælper, at de har et godt netværk af venner og familie at trække på. Farfar hjælper med at få Lucas i skole hver dag, og gennem tiden har de lært en masse om, hvordan de kan få hverdagen til at køre. Men nemt er det ikke.

Og nu er det så meningen, at Lucas skal ind i en normalklasse efter sommerferien. Det kommer aldrig til at fungere. Lucas har brug for absolut ro og ingen forstyrrelser. Hvordan skal det gå, sådan som en del af normalbørnene kravler på væggene? Og samtidig skal der inkluderes børn med ADHD og andre diagnoser? Det kan slet ikke lade sig gøre, tænker Jesper, mens han lytter til skolelederens forsikringer om, hvor godt det hele bliver.

300.000 for en plads på specialskolen I 2012 lavede Vordingborg Kommune hele skolestrukturen om, så der i stedet for 13 skoler er fem. Alle specialklasser blev nedlagt, men man oprettede Kompetencecenter Kalvehave, hvor de børn, som absolut ikke kan inkluderes, skal gå. 40 af kommunens 230 visiterede elever starter efter sommerferien 2012 på Kalvehave, resten skal gå i normalklasser. Men hvor der før fulgte ekstra penge med visiterede elever, fordeles specialpengene fremover, så alle elever får samme beløb med sig. Det er så op til skolelederen at fordele pengene efter alle elevers behov. Hvis en skole vil sende en elev til Kalvehave, koster det skolen 300.000 kroner, der skal findes i det samlede budget.

"Jeg går ud foran bilerne, mor"

Svært at forstå det hele Lucas sidder ved spisebordet i den store lyse stue. Hans klare blå øjne tæller endnu engang rækken af chokolade- og kaffeporcelænskander på skænken overfor. Han piller lidt i blomsterne på voksdugen og prøver at følge med i, hvad hans storesøster Cecilie fortæller. "Det var bare totalt grineren", siger hun. Han kigger op. "Cille, hvordan kan noget være grineren? Du griner jo ikke, når du siger det?". Hun skærer ansigt af ham, skubber det lange lyse hår bag skulderen og smiler så. Han vil så gerne følge med sin søster, men det er tit svært at vide, hvornår hun gider ham, og hvornår hun ikke gider. Der er i det hele taget mange ting, der er svære at forstå.

Det har ellers været en god skoledag i dag. Han har spillet basketball. Det kan han godt lide. Alt det med sporten er han god til - mindst ligeså god som de andre. Og når speciallæreren Bodil er der, kan han også godt forstå noget af det med bogstaver og tal. Det er trods alt bedre end sidste år, hvor han til sidst bare sad helt alene i et seks kvadratmeter rum hele dagen. Men han kan ikke holde ud at være på skolen længere end til klokken 13. Larmen og lugtene bliver for meget.

Alle kan ikke inkluderes Anja Larsen stryger katten over ryggen og åbner døren ud til haven, hvor græsset som altid er perfekt klippet. Lucas er endnu ikke kommet fra skole. Han er med i idrætstimerne i den almindelige 7. klasse, resten af tiden er de nødt til at lade ham være alene, selv om det er stik mod kommunens og skolens planer om fuld inklusion. Hun spekulerer på, hvordan det går. Hun ved, at det er en træt dreng, hun får hjem om lidt. Det er svært at forstå, hvorfor han ikke kan komme over på Kalvehave, hvor de kan lære ham noget på det niveau, han er på. Det er jo ikke sjovt at sidde i en 7. klasse, når man er på 2.-3. klasses niveau i dansk og matematik, og det er heller ikke godt, at han skal sidde alene. Lucas er for dårlig til at gå i stamklassen, men for god til at være i et rent autistmiljø. Hvis ikke det havde været for speciallæreren Bodil, så ville det være gået rigtigt skidt. Hun har uddannelsen til at vide, hvordan børnene skal tackles. Men hun er også et naturtalent, tænker Anja og smiler. Bodil skal bare gå gennem klassen, så er det hele bedre.  Jesper kører tit forbi skolen om morgenen efter sine nattevagter for at se, hvordan det går. Han fortæller om børn, der sidder i krogene og er frustrerede og kede af det. Men Anja er overbevist om, at lærerne gør, hvad de kan. De mangler bare tid og uddannelse. Og så er det heller ikke alle, der er lige gode til at tackle de her børn. Hun kan selv mærke, hvor meget bedre Jesper er til at spotte, hvis der er noget galt med Lucas. Han har også det der naturtalent. Og det kan man jo ikke forvente, at alle lærere har. Men det kan ikke fortsætte som det er nu, siger de på skolen, for alle børn skal inkluderes helt i normalklasserne fra næste år, og hvad skal der så ske?

Hun samler sig sammen, trækker luft ind, samler alt sit mod og trykker nummeret til kommunen for at tale med store bogstaver om, at Lucas ikke kan inkluderes helt i en normalklasse næste år.  Men kvinden i den anden ende er sød og venlig. Hun ved godt, hvem Lucas er. Speciallæreren Bodil har skrevet til kommunen, at Lucas ikke kan inkluderes, og skolen har accepteret det og er klar til at betale for, at han kommer et andet sted hen. Nu er det så op til kommunen at finde ud af, præcis hvad der skal ske.

Hun trykker på afbryderknappen, sætter sig på dørtrinnet og lader skuldrene falde. "Bare det lykkes nu!".

Lucas' forældre fik umiddelbart inden redaktionens afslutning besked om, at Lucas alligevel ikke skal på Kompetencecenter Kalvehave, men skal fortsætte i folkeskolen efter sommerferien. Lucas' forældre vil derfor klage over afgørelsen.

Svend Gønge-Skolens skoleleder har set artiklen og haft mulighed for at kommentere den.