Debat

Mennesker skal behandles med respekt!

Udsatte familier har brug for at blive behandlet med respekt. De skal ikke ses som problemer, men som mennesker som af en eller flere grunde har svært ved at tage hånd om deres problemer. Det giver ikke socialministeren belæg for, at løsningen for disse familier er at ramme dem på de sociale ydelser.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Socialminister Karen Hækkerup har med sin markante politiske udmelding om, at udsatte familier med anden etnisk baggrund skal trækkes i deres sociale ydelser, hvis familiens børn ikke passer deres skole og begår kriminalitet.

Jeg vil indledningsvis høre Karens svar på, hvad hun vil gøre med udsatte danske familier. Når hun ikke nævnte dem, er det op til hver enkelt at fortolke ministerens holdning. Efter min mening diskriminerer ministeren, når hun vil straffe udsatte familier med anden etnisk baggrund, men ikke siger noget i forhold til de danske.

Når det er sagt, vil jeg ikke underkende, at der er problemer med børn og unge fra udsatte familier med anden etnisk baggrund, for selvfølgelig er der det. Derfor skal vi arbejde sammen som politikere, fagfolk og forældre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg vil i det følgende give mine bud på:

  •  Kendetegn ved udsatte familier med anden etnisk baggrund.
  • Hvordan støttes forældrene i disse familier?
  • Hvad kan samfundet gøre?

Jeg gør læseren opmærksom på, at mit indlæg handler om udsatte familier med anden etnisk baggrund, men jeg udelukker ikke, at nogen af de ting, jeg skriver om, også gælder for andre udsatte nationaliteter.

Mine mange års erfaringer viser, at udsatte familier, især med anden etnisk baggrund, er kendetegnet ved følgende problemstillinger:

  • Forældrene har af fx arbejdsmæssige, helbredsmæssige eller økonomiske grunde mistet deres rolle som forældre.
  • Forældrene har mistet troen på sig selv og har svært ved at være tydelige forbilleder for deres børn.
  • Forældrene mangler sproglige, kulturelle, arbejdsmæssige og samfundsmæssige kompetencer, så børnene kan ikke bruge forældrene som vejledere i samfundet.
  • Nogle udsatte familier er traumatiserede efter at have været udsat for grov tortur i deres hjemland.
  • Nogle udsatte familier kæmper med psykiske og sociale problemstillinger.
  • Forældrene eller de unge dulmer deres problemer med enten euforiserende stoffer eller druk.
  • Der er vold i familien.
  • Der er tale om omsorgssvigt.
  • Forældrene har svært ved at støtte deres børn og unge fagligt og senere under uddannelsen.

Jeg spørger dig/jer, der læser mit indlæg: Har familierne ikke nok i ovenstående problemer? I perioder kommer politikerne med umenneskelige udmeldinger om primært straf og sanktioner som fx at tage de sociale ydelser fra familierne, sådan som vi netop har hørt det fra socialminister Karen Hækkerup.

Jeg spørger mig selv: Hvor er medmenneskeligheden og respekten for mennesket? Jeg tvivler på, at den findes hos disse politikere.

De udsatte familier kæmper for at få livet til at hænge sammen, og jeg har ikke mødt nogen familie, som har været stolte af, at deres børn ikke passer skolen, men begår kriminalitet. Tværtimod kæmper mange udsatte familier med skam, skyld og flovhed over sig selv og deres børn, som ikke er integrerede osv.

I alle de år, jeg har arbejdet med udsatte familier, har de som med en stemme sagt, at de vil samarbejde og støtte, så deres børn kommer på rette vej og bliver til gavn for sig selv, familien og samfundet.

Hvordan støttes udsatte forældre med anden etnisk baggrund?

Som nævnt har nogle af de udsatte forældre svært ved at udfylde deres rolle og leve op til deres ansvar, men det betyder ikke, at forældrene ikke skal tage ansvar for deres familie og deres børns handlinger. Ingen skal være i tvivl om, at jeg i mange år med pædagogisk og terapeutisk arbejde har forsøgt at fastholde forældrene i at tage ansvar for deres børns liv og trivsel.

Jeg mener ikke, at familiernes problemer kun kan løses via pædagogik, vejledning, rådgivning osv. Selv om vi på det sidste har set bandemiljøer og tab af menneskeliv, mener jeg ikke, vi kan støtte familierne ved at komme med panikløsninger som at tro, at straf løser familiernes problemer. Hvis man tror det, er det en stor falliterklæring.

For at støtte udsatte forældre med anden etnisk baggrund mener jeg, at bl.a. følgende er væsentlige elementer:

  •  Myndighederne, fx lærere, pædagoger, socialrådgivere osv., skal have tillid og være konkrete, når de kontakter familien.
  • Fra starten defineres, hvad der ses som problemer for deres børn og unge.
  • Der skal skabes rammer for, hvilke myndigheder der skal støtte børn og unge og hvordan.
  • Professionelle fagfolk skal turde gå til disse forældre og forsøge i dialog med dem at inspirere dem til, hvordan de kan støtte deres børn.
  • Vores pædagogiske institutioner skal være inkluderende i deres pædagogiske tilgang.
  • Unge under uddannelse skal støttes med en form for mentorordning for at fastholde de unge i uddannelsen.
  • De unge skal støttes i at finde en læreplads.
  • Forældrene skal støttes i at have foden inden for på arbejdsmarkedet.
  • Forældrene skal støttes med henblik på udvikling af egne sproglige kompetencer.

Hvad kan samfundet gøre?

For ikke kun at komme med lappeløsninger til udsatte familiers problemer mener jeg, at samfundet burde kigge på følgende områder for at minimere antallet af udsatte familier med anden etnisk baggrund. Det er på tide at se på nogle af de fundamentale forhold for at støtte udsatte etniske familier og ikke mindst forebygge i forhold til de små børn.

Disse områder, mener jeg, kan være med til at vende den negative udvikling:

  • Sørg for, at børnene kommer i vuggestue og børnehave med et klart mål og en målbar indsats.
  • Skolen skal være mere rummelig og inkluderende.
  • Skolerne og vores uddannelsessystem skal geares til udsatte familier med anden etnisk baggrund.
  • Tage initiativer til at fastholde unge i uddannelse og hjælp med at finde en læreplads.
  • Støt forældrene i at have en fod inden for på arbejdsmarkedet.
  • Vejled/rådgiv forældrene til professionel støtte i forhold til helbredsmæssige og psykosomatiske problemer.
  • Tag forskellige initiativer til at bryde fattigdommens onde cirkel.

Jeg siger ikke, at der findes en enkel løsning på familiernes problemer, men socialministerens løsning med straf og fratagelse af sociale ydelser vil ikke virke.

Kodeordet er brede, dybe og langsigtede initiativer, som på sigt vil minimere tilstrømningen til de udsatte grupper

  • Social- og kulturpolitik.
  • Uddannelsespolitik.
  • Skoler og uddannelsesinstitutioner skal kunne inkludere disse børn.
  • Arbejdsmarkedspolitik.

Jeg ser ikke udsatte familier med anden etnisk baggrund som udelukkende et problem. Jeg har mødt mange familier, som med beskeden støtte får deres familie til at fungere. Jeg er enig i, at forældrene har ansvaret for deres børn, og de kan leve op til det, når de har det bedre med nogle af ovenstående punkter. Menneskesynet hos politikere og andre med kontakt til udsatte familier samt konkrete bud på familiernes aktuelle problemer er afgørende for støtte og samarbejde med disse familier.

http://www.ahmetdemir.dk/

Powered by Labrador CMS