Man kan som mor eller far eller ven komme med mange gode argumenter for at søge ind på læreruddannelsen og blive lærer på fire år - eller fem, som det efterhånden tager for rigtig mange af de studerende. Men hvis en 25-årig har brugt nogle år efter studentereksamen på at prøve mulighederne af med et par måneder på den forkerte universitetsuddannelse, et år som tjener og to som postbud, så falder argumenterne let til jorden, hvis han eller hun har mulighed for at tage en læreruddannelse på kun to år.

Meritlæreruddannelsen blev i sin tid skabt for at give akademikere den nødvendige pædagogiske og didaktiske uddannelse til at undervise i deres fag i skolen. Nu vil partierne bag læreruddannelsen gøre merituddannelsen til en genvej til lærerjobbet ved at åbne den for en stor del af befolkningen over 25 år. Fremtidige meritlærere skal bare have enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse og to års erhvervserfaring. Og så er de nødt til at vælge et linjefag, hvor de kan fremvise, hvad der svarer til et 7-tal ved studentereksamen.

Den beskrivelse kan mange af de nuværende studerende på den fireårige læreruddannelse fint leve op til. For selvom intentionen har været, at tusindvis af 18-19-årige nybagte studenter med flotte karakterer skulle strømme ind på professionshøjskolerne for at blive lærere, så er virkeligheden en anden. Gennemsnitsalderen for nye lærerstuderende er 25,9 år, og studiepladserne bliver ikke fyldt op.

De nye meritlærerregler kan give den trængende folkeskole en stor flok lærere på meget kort tid. Men der er risiko for, at flokken blot tages ud af den gruppe, der ellers ville have valgt det fireårige lærerstudium. Det er i hvert fald den bekymring, som kommer til udtryk fra læreruddannelsesstederne og fra Danmarks Lærerforening.

Meritlæreruddannelsens nye adgangsregler kan blive en meget fristende genvej. Men spørgsmålet er, hvad det er en genvej til. Der er risiko for, at det bliver en genvej til praksischok, fordi meritlærerne hverken har fået ret meget praktik eller har undervisningserfaring fra tidligere. Eller til et svært arbejdsliv, hvor man ikke rigtig passer ind i de ledige job, når man kun har et eller to linjefag med sig.

At give erfarne voksne med for eksempel en naturvidenskabelig eller en pædagogisk baggrund en hurtigere vej til lærereksamensbeviset kan være en genvej til at øge fagligheden i folkeskolen. Men det er svært at se, hvordan en halvering af uddannelseslængden for unge uden anden uddannelse end studentereksamen kan være det.

Læs netnyheden »Ny bekendtgørelse: Bliv lærer på to år« side 26