Kommunikationskonsulent i DLF

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det meste af 2007 var Pernille Honoré projektansat i Danmarks Lærerforenings kommunikationsafdeling, og selv om hun havde fået fast arbejde som skrivende og redigerende på livsstilsredaktionen i Aller Press, valgte hun at søge tilbage til DLF, da stillingen som kommunikationskonsulent blev slået op.

Pernille Honoré blev uddannet som journalist i 2001 fra Danmarks Journalisthøjskole, og inden da havde hun taget en bachelorgrad i sprog og økonomi fra Handelshøjskolen i København og læst sprog, kultur og samfund på Université de la Sorbonne i Paris.

Efter journalistuddannelsen har Pernille Honoré været vikar på Berlingske Lokalaviser og DSB Kommunikation, arbejdet som redaktionssekretær på ugebladet Okay og nyhedsredaktør på magasinet I Form. Fra 2005 til 2007 var hun freelancer, hvor hun blandt andet leverede til Folkeskolen.

I DLF skal Pernille Honoré først og fremmest beskæftige sig med foreningens digitale kommunikation og pressearbejde.

Pernille Honoré blev valgt blandt 31 ansøgere. Hun afløser cand.mag. Rikke Houkjær, som er blevet chefkonsulent med ansvar for kommunikation i økonomiafdelingen på Københavns Rådhus.

Powered by Labrador CMS