Efteruddannelse for elevernes skyld

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At lærere hører et spændende pædagogisk foredrag, har stort set ingen betydning for, hvad de siden hen lærer deres elever. Og man skal heller ikke tro, at lærere er så professionelle, at hvis man bare giver dem tilstrækkelig tid og resurser, så vil de i deres teamarbejde skabe så lærende et miljø, at de vil forbedre deres egen og hinandens undervisning. Den type selvstudier i team virker kun, hvis de følger et standardiseret system for professionel udvikling, gerne assisteret af en mentor. Modsat klarer eleverne sig heller ikke bedre, fordi lærerne følger en ekspertbaseret opskrift på god undervisning. Men efteruddannelse af lærere kan have målbar effekt på elevernes læring. En forskergruppe har for New Zealands undervisningsministerium identificeret de afgørende faktorer:

1. Tid - længerevarende forløb er nødvendige. Kun i sjældne tilfælde har en helt kort efteruddannelsessession til læreren målbar indflydelse på elevernes skolepræstationer.

2. Eksterne eksperter er nødvendige, når lærere skal lære nyt og se deres egen praksis på en ny måde. Men de er ingen garanti for succes.

3. Lærernes engagement undervejs i forløbet er vigtigere, end hvorvidt de har meldt sig frivilligt.

4. To opfattelser hos lærerne blev typisk udfordret på de forløb, der gjorde en forskel for eleverne. Det var en opfattelse af, at nogle elever ikke kunne eller ville lære i samme grad som andre. På kurset fik lærerne forståelse for deres egen indflydelse på forholdet til eleverne og/eller lærte nye tilgange til undervisningen, som styrkede elevernes læring. Den anden opfattelse hos lærerne, der ofte blev udfordret, var især inden for matematik og naturfag, hvor lærerne skiftede fra fakta og udenadslære til at arbejde med elevernes konceptuelle forståelse.

5. Muligheden for at indgå i et professionelt lærende fællesskab er vigtigere, end om det sker i eller uden for skolen.

6. Overensstemmelse med anerkendte forskningsresultater og officielle pædagogiske anbefalinger.

7. Aktiv støtte fra skoleledelsens side.

Rapporten »Teacher Professional Learning and Development: Best Evidence Synthesis Iteration« kan downloades fra www.educationcounts.govt.nz