Debat
0   120

Farvelfærd

Halvdelen af kommunerne har planer om besparelser i folkeskolen fra august 2008

Store spareøvelse. Sæt skolerne under administration. Så markant lød udmeldingen fra den lokale formand for Skolelederne for nylig i Midtjyllands Avis. Reaktionen er forståe­lig: Med krav om massive nedskæringer på indeværende års budget er smertegrænsen nået. Også sidste år var der problemer - og de fortsætter i årene fremover. Ledere og lærere bliver sat i en helt uholdbar situation, når planlægningen af skoleåret gang på gang slås i stykker, og man - i decentraliseringens hellige navn - sættes til at afgøre, hvordan forringelserne skal effektueres.

Det er desværre ikke noget enestående eksempel. Halvdelen af kommunerne har planer om besparelser i folkeskolen fra august 2008. 70 procent er i gang med at spare på den daglige drift, og hele 80 procent udskyder anlægsinvesteringer. På skolerne ses de konkrete konsekvenser: Store problemer med at sikre elever med særlige behov den undervisning, de har behov for. Færre lejrskoler og ekskursioner. Stigende klassekvotienter. For få undervisningstimer. Og dårlig bygnings- og rengøringsstandard.

Artiklen fortsætter under banneret

Virkeligheden står i grel modsætning til regeringens løfter, da den forud for valgkampen lancerede sin kvalitetsreform og 2015-planen. Milliarderne føg gennem luften: Ti milliarder over fire år til at gennemføre reformen. En kvalitetsfond på 50 milliarder kroner, der skulle forbedre standarden i de offentlige bygninger. Og oven i det blev der så gennemført skattelettelser for ti milliarder. Det lød vel egentlig meget godt. Men realiteten er, at der ikke var tale om noget serviceløft i forhold til tidligere år. Og de ufinansierede skattelettelser vil de kommende år yderligere udhule mulighederne for at sikre et acceptabelt offentligt serviceniveau.

Vi har hørt det gang på gang: »Der bruges mange flere milliarder på offentlig service«, siges der. Men realiteten er, at det ikke kan måles i forbedringer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret, at målt i faste priser er investeringerne på folkeskoleområdet faldet med 1,2 milliarder kroner i perioden 2001-2007. Og nettodriftsudgiften per elev synes at være faldet siden 2001 - samtidig med at skolen er påført flere opgaver.

Regeringen har lagt så snævre rammer for den offentlige økonomi, at det uundgåeligt resulterer i velfærdsforringelser. Det er ren ansvarsforflygtigelse, når man forsøger at foregøgle befolkningen noget andet.

»Regeringen har lagt så snævre rammer for den offentlige økonomi, at det uundgåeligt resulterer i velfærdsforringelser«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.008 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen