Farvelfærd

Af: Stig Andersen

Halvdelen af kommunerne har planer om besparelser i folkeskolen fra august 2008

Store spareøvelse. Sæt skolerne under administration. Så markant lød udmeldingen fra den lokale formand for Skolelederne for nylig i Midtjyllands Avis. Reaktionen er forståe­lig: Med krav om massive nedskæringer på indeværende års budget er smertegrænsen nået. Også sidste år var der problemer - og de fortsætter i årene fremover. Ledere og lærere bliver sat i en helt uholdbar situation, når planlægningen af skoleåret gang på gang slås i stykker, og man - i decentraliseringens hellige navn - sættes til at afgøre, hvordan forringelserne skal effektueres.

Det er desværre ikke noget enestående eksempel. Halvdelen af kommunerne har planer om besparelser i folkeskolen fra august 2008. 70 procent er i gang med at spare på den daglige drift, og hele 80 procent udskyder anlægsinvesteringer. På skolerne ses de konkrete konsekvenser: Store problemer med at sikre elever med særlige behov den undervisning, de har behov for. Færre lejrskoler og ekskursioner. Stigende klassekvotienter. For få undervisningstimer. Og dårlig bygnings- og rengøringsstandard.

Virkeligheden står i grel modsætning til regeringens løfter, da den forud for valgkampen lancerede sin kvalitetsreform og 2015-planen. Milliarderne føg gennem luften: Ti milliarder over fire år til at gennemføre reformen. En kvalitetsfond på 50 milliarder kroner, der skulle forbedre standarden i de offentlige bygninger. Og oven i det blev der så gennemført skattelettelser for ti milliarder. Det lød vel egentlig meget godt. Men realiteten er, at der ikke var tale om noget serviceløft i forhold til tidligere år. Og de ufinansierede skattelettelser vil de kommende år yderligere udhule mulighederne for at sikre et acceptabelt offentligt serviceniveau.

Vi har hørt det gang på gang: »Der bruges mange flere milliarder på offentlig service«, siges der. Men realiteten er, at det ikke kan måles i forbedringer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret, at målt i faste priser er investeringerne på folkeskoleområdet faldet med 1,2 milliarder kroner i perioden 2001-2007. Og nettodriftsudgiften per elev synes at være faldet siden 2001 - samtidig med at skolen er påført flere opgaver.

Regeringen har lagt så snævre rammer for den offentlige økonomi, at det uundgåeligt resulterer i velfærdsforringelser. Det er ren ansvarsforflygtigelse, når man forsøger at foregøgle befolkningen noget andet.