Som skoleleder bemærker man, hvordan afgangskaraktererne er forskellige fra år til år og fra klasse til klasse. Nogle gange er det et spørgsmål om, at der er forskel på børn. Andre gange er der en lærer, der kan noget, de andre ikke kan.

»Vi kan lære af hinanden, og det kan vi dyrke. Men at nogle enkelte gode eksempler rundt omkring i landet skal kunne brede sig som ringe i vandet, tror jeg ikke på. En metode, jeg har været med til at bruge, er, at lærere kommer 'i praktik' hos hinanden, og det kan også være på naboskoler - det er en måde at få ting til at sprede sig på, men det går altså ikke af sig selv«, siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

Han giver undervisningsminister Bertel Haarder ret i, at den danske folkeskole er svag, når det gælder dokumentation. Det gælder for eksempel, når man har gennemført et undervisningsforløb:

»Der har vi lang vej igen - både lærere og ledere er alt for tilbøjelige til at drøne videre med næste projekt uden at vide, hvad der virkede, og uden at få det spredt. Men jeg tror ikke på mirakler her - det at være lærer er så personligt et job, at man ikke bare kan kopiere andres ting. Man kan lade sig inspirere«, siger Anders Balle.

Han bakker også op om kritikken af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og den pædagogiske forskning:

»Bertel Haarder mener jo, at vi har en kæmpe sektor dér. Men vi står rigtig svagt - vi bruger slet ikke de resurser på pædagogisk forskning, som de gør i sammenlignelige lande. Jeg kunne godt ønske mig nogle flere konkrete forskningsresultater på metodeplanet og på det didaktiske niveau«, siger han og understreger, at ansvaret ikke kun ligger på universitetsskolen, men hos en regering, der har prioriteret den pædagogiske forskning alt for lavt.

Skoleledernes formand ser elevplaner som et eksempel på, at dokumentationen nu styrkes i skolen:

»Elevplaner er kommet for at blive. Nu skal vi bare have dem justeret ind, så de bliver et rigtig brugbart værktøj i forhold til både dokumentation og at snakke mål og ansvarlighed med børn og forældre«.

»Jeg ser elektroniske muligheder som vejen frem. En elevplan skal være et dynamisk værktøj, hvor både elever, forældre og lærere går ind og noterer ting og kommenterer hinandens, så det bliver et udviklingsværktøj. Og det skal gøres nemt og nemt tilgængeligt«.

At Bertel Haarder nu siger, man kan bruge de porteføljer med elevproduktioner, som mange skoler allerede arbejder med, som elevplaner, ser Anders Balle som en opblødning fra Haarders side.

Han håber, at det er tegn på, at formkravene bliver ændret som følge af arbejdet i det såkaldte monsterudvalg, der skal afbureaukratisere skolen:

»Der skal lukkes op for, at skolerne i højere grad selv tilrettelægger, hvordan de vil udarbejde elevplaner«, mener han. »Alt hvad der står i elevplanen, skal være noget, der giver mening i forhold til dagligdagen i skolen - ellers skal det ikke stå der«.

Skoleledernes formand har selv været med til at anbefale undervisningsministeren at holde pause med reformerne, så den udmelding er han godt tilfreds med.

»Vi skal have dette til at give mening i forhold til dagligdagen på lærerværelser og lederkontorer, og vi skal have det til at rykke i forhold til undervisningen. Det er dér, fokus skal være, og ikke på, at nu skal alting standardiseres og puttes i statistikker. Det er en sekundær ting«.

Han har dog svært ved at se, at de nationale, adaptive test kan blive det pædagogiske redskab, der er lagt op til.

»De kan godt være med til at pege på en skole eller en kommune, at der måske er et område, man har nedprioriteret for meget, men at blive et brugbart pædagogisk værktøj i forhold til den daglige undervisning, det tror jeg ikke på«.

»Men det kan godt som ledelsesværktøj være brugbart og også som lærerens refleksion over, om eleverne opnår gode nok resultater. Det kan måske animere nogle lærere til at se på, om der er anden måde, man skal gøre det på«.

Konkret bruger mange lærere og skoleledere, præcis som Bertel Haarder fortæller fra Strandgårdskolen, for eksempel læsetest i 1. klasse til at evaluere læseundervisningen. I en teamsamtale drøfter lederen med lærerne, hvad der kan være årsagen til elevernes testscore. Og for eksempel kan man som skoleleder aftale, at to 1.-klasse-lærere skal følge hinandens undervisning for at lære af hinanden. Eller man giver måske en erfaren lærer nogle timer til at gå ind i undervisningen hos en, der er mere usikker, fortæller Anders Balle.

»Men de nationale test fortæller jo ikke noget om, hvad det er, der skal gøres. De giver ikke læreren noget værktøj til, hvordan der skal laves om«.

»De nationale test har jo altid som mål at kunne samle op nationalt, det vil sige, at de har et statistik-mål. Og det er da også interessant. Men det siger ikke så meget om, hvad der er galt«.

Skolelederen

Anders Balle, 58, blev fra nytår formand for den nyddannede fælles forening for lederne i folkeskolen, Skolelederne. Han har tidligere været medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, som han forlod i 2001 for at blive skoleleder på Bording Skole i Ikast.

»Men jeg tror ikke på mirakler her - det at være lærer er så personligt et job, at man ikke bare kan kopiere andres ting« Anders Balle»Elevplaner er kommet for at blive. Nu skal vi bare have dem justeret ind, så de bliver et rigtig brugbart værktøj i forhold til både dokumentation og at snakke mål og ansvarlighed med børn og forældre« Anders Balle