Læringsstile omsat til danske forhold

Den amerikanske professor Rita Dunn har tidligere givet udtryk for, at hendes model for læringsstile skal følges slavisk. Men læringsstilskonsulent i Danmark Helle Fisker mener ikke, at det er problematisk at tilpasse stilene til danske forhold

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdet med læringsstile bygger på den forudsætning, at alle børn har deres foretrukne måde at lære mest effektivt på. Der er 20 faktorer, der kan have betydning for den enkelte i læringsprocessen. Nogle lærer bedst, hvis de sidder med rank ryg på en stol i skarpt lys. Andre hvis de ligger i bløde puder eller bevæger sig rundt. Eller hører musik.

Mange danske lærere har taget dele af metoderne til sig. Men det er i virkeligheden imod intentionerne hos Rita og Kenneth Dunn, som står bag læringsstilene. De har videnskabeligt bevist effekten, hvis man følger modellen slavisk. Men Rita Dunn har tidligere givet udtryk for, at for at eleverne skal opnå de gode resultater, må man følge konceptet til punkt og prikke. Man kan ikke plukke enkelte elementer ud og så fortsat hævde, at man underviser ud fra teorien om læringsstile, ligesom metoden heller ikke kan blandes med andre elementer, i hvert fald ikke hvis man fortsat skal kunne hævde, at den har videnskabeligt belæg.

At tilpasse Rita Dunns metoder til dansk skoletradition bekymrer nu ikke den danske konsulent i læringsstile Helle Fisker. Igennem mange år har hun arbejdet som konsulent for skolers arbejde med læringsstile, og hun har certifikat fra St. John's University i USA, hvor Rita Dunn arbejder med læringsstile. Certifikatet giver hende ret til at undervise andre i metoden. »Jeg tror på, at kulturen betyder rigtig meget. Derfor er det mere respektfuldt over for de danske lærere at sige: Endemålet er det samme, men vejen dertil er ikke præcis den samme for os alle sammen«, siger Helle Fisker.

Hun mener ikke, hun laver om på Rita Dunns metoder. Når man skal arbejde med børns læringsstile, skal man finde ud af, hvordan de er for det enkelte barn, så man kan arbejde ud fra det mest velegnede for alle elever. Men hun mener også, at lærere har deres læringsstil, som man også må tilgodese.

»Rita Dunn har efter min opfattelse en overvejende analytisk tilgang. Hun foretrækker at begynde med at finde ud af, hvordan børn lærer. Men jeg møder i min konsulentvirksomhed lærere, der ikke tør gå i gang med det her, fordi de ikke ved, hvordan de skal finde børns læringsstile. I disse tilfælde er det nødvendigt at starte et andet sted«.

Differentieret undervisning har været en del af skoleloven siden 1993, og Helle Fisker mener, at teorien om læringsstile gør det muligt at foretage en målrettet og meget kvalificeret differentiering, som giver den enkelte elev optimale muligheder, når de skal lave deres arbejde. Nogle arbejder bedst med ørerne, andre med øjnene, hænderne eller kroppen. Når man ser elevernes valg, kan man afdække deres læringsstil ad den vej. Man kan også lægge undervisningens rammer forskelligt an. Én dag kan man skabe en uformel atmosfære og notere sig de enkelte børns reaktion på det, andre gange lytte til musik.

»Jeg forsøger at gøre afdækningen af børnenes læringsstile til noget meget konkret, hvor de bliver bragt i forskellige situationer. Det, synes jeg, er bedre end at sidde med dem enkeltvis og lade dem svare på spørgsmål. Men det, Rita Dunn og jeg laver, er egentlig det samme, vi gør det bare på forskellige måder«.

Helle Fisker understreger, at det varierer fra skole til skole, hvordan processen skal sættes i gang. Når hun er ude som konsulent, griber hun det derfor forskelligt an og tager hensyn til lærernes ønsker om, hvor de finder det bedst at starte.

»Jeg synes, at både Rita Dunns forskning og hendes praksis er helt fantastisk, så det vil jeg gerne have, at lærerne i Danmark stifter bekendtskab med. Men jeg stikker fingeren i jorden og tager hensyn til den danske skoletradition. Vi er rigtig glade for hendes metode, som efterhånden vinder indpas mange steder, men vi skal gribe det an på en måde, der er tilpasset danske forhold«. |

»Vi har copyright på vores model. Men jeg forhindrer ikke folk i at bruge læringsstile på deres måde. Derimod kan jeg forhindre folk i at undervise andre i læringsstile, hvis jeg ønsker det« Professor Rita DunnOm danske læreres skepsis over for de test, der ligger i Dunn-systemet: »Så ved danske lærere ikke noget om, hvilken virkning deres undervisning har!« Professor Rita Dunn
Powered by Labrador CMS