Blog
0   805

Uden mad og drikke duer helhedsskolen ikke

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Helhedsskolen kan blive et rum, som gør det gode måltid til en selvfølgelig del af skolens hverdag med praktisk læring, nydelsesfulde pauser og fagintegration. Jeg håber meget, at folkeskolens parter vil være med til at skabe dette rum.

Hvis vores børn skal have endnu længere skoledage end de har i dag, er det vigtigt at vi ikke blot tænker på hvad, der skal ske i børnenes hoveder men også på hvad, der skal ske i børnenes kroppe. Og tænk, jeg tror det hænger uløseligt sammen!

Som jeg hører ideen bag den såkaldte helhedsskole, kan denne reformering give et tiltrængt rum for det. Jeg håber, at alle børnenes bestemmende voksne midt i kampens hede alligevel vil have blik for og vilje til at bruge mulighederne for at vi endelig kan få maden ind skolelivet via  ”Den nye skole”.  Ministeren ønsker, at der bliver sat fokus på, at vores børn og unge skal bevæge sig mere og der vil blive skabt rum og tid til, at indlæring ikke blot er af boglig karakter. Jeg håber, at der i helhedsskolen også tænkes på de basale fysiske forhold, som får vores unger til at trives og udvikles. Og noget af det allermest basale er maden.

Artiklen fortsætter under banneret

Igennem generationer har lugten af madpakke og indelukket klasseværelse været ligeså faste bestanddele i danskernes skoleliv som dansk stil og karakterer. Den nye folkeskolereform giver os en enestående mulighed for et opgør med en trist og underprioriteret traditionel måltidskultur.En kultur, hvor spisepauserne er stressende korte, især for de mindste børn. En kultur, hvor maden er noget sekundært, som bare skal overstås i en fart. En kultur, hvor det handler om noget helt andet; klasseværelser, tavler, bøger og papirer. Signalet og prioriteringen er klart: Her spises i tætpakkede, sjældent udluftede rum, ved gruppeborde ovenpå stakke af undervisningsmaterialer.

Maden består fortrinsvis af madpakker, som det er svært at få noget bare tilnærmelsesvis sundt og kulinarisk godt ud af. De største elever går på gaden og falder for shawarmabarens fristelser og de fleste af de skolemadsordninger, som findes rundt omkring i landet, er ikke meget bedre end gadens tilbud. Det er pizza-slices, det er nudelsuppe og det er pølsehorn. Velbekomme…

Det har vi nu en mulighed for at sætte en stopper for. Og her kan man med fordel skæve til København. Her har kommunen siden 2009 haft et ambitiøst skolemadstilbud til byens børn og er i fuld gang med at gøre maden til en naturlig ting i elevernes skoledag. Det gør vi selvfølgelig for at skabe sunde børn, men vi har også gjort det for at høste af de positive sidegevinster: Mætte børn lærer mere, samværet omkring dejlige måltider i spisepauserne skaber fællesskab og glæde og sidst, men ikke mindst, skaber gode og alsidige måltider nye og positive madvaner og maddannelse.

Igennem maden kan vore børn påbegynde den dannelsesrejse, som giver dem de almene kundskaber om mad og madlavning, som før i tiden blev givet videre i familierne fra generation til generation. Alt det kan de gode, ambitiøse og fælles måltider give børnene. Men kun hvis vi, de voksne, vil det og skaber rammerne for det.

Men rammerne, de skal være børnenes. Hvis vi involverer eleverne aktivt og praktisk i maden, som man gør på de såkaldte madskoler og på EAT-skoler i Københavns Kommune, vil de, gennem et lokalt produktionskøkken, få en praktisk tilgang til læring. De vil lære hvad ansvar er og hvad samarbejde betyder. Samtidig vil de børn, som ikke er de bogligt stærkeste, kunne få nye succesoplevelser, da de gennem den praktiske tilgang, som maden og køkkenet fordrer, vil kunne lære om biologi, fysik, kemi, regning og dansk. Maden kan meget af det samme som skolehaverne kan, nemlig give rum til at bytte roller.

Helhedsskolen kan blive det rum. Det rum, som gør det gode måltid til en selvfølgelig del af skolens hverdag med praktisk læring, nydelsesfulde pauser og fagintegration. Jeg håber meget, at folkeskolens parter vil være med til at skabe dette rum.

Så når I ryster posen og lægger jer fast på fremtidens skole tænk da maden og måltiderne ind. Både i skoletiden, på skoleskemaet og når der planlægges, hvem der skal være omkring vores børn.  Mad er glimrende til tværgående aktiviteter - og gode måltider kan mere end bare at mætte.

Se en kort film om madskolen Amager Fælled Skole

.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
703 andre er allerede tilmeldt