Der findes ikke én opskrift på et godt undervisningsforløb, ingen pædagogiske fix, mener lektor Christian Horst

God undervisning findes ikke i en kogebog

Det er kvaliteten af samspillet mellem lærer, elev og stoffet, der afgør, om undervisningen lykkes. Men hvis læreren ikke har det faglige perspektiv på plads, risikerer samspillet at mislykkes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den gode undervisning bygger på den didaktiske trekant mellem stof, lærer og elev. Men når en lærer ikke har en faglig identitet ved for eksempel at være linjefagsuddannet eller opdateret gennem længerevarende kurser, så risikerer trekanten at bryde sammen eller at blive skævvredet. På bekostning af en fagligt begrundet progression kan undervisningen komme til at fokusere for meget på det socialpædagogiske eller på interessant aktualitetsstof, mener lektor i interkulturelle læringsprocesser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Christian Horst.

»Hvis læreren ikke har en faglig identitet, er det vanskeligt at realisere et højt ambitionsniveau i forhold til stoffets indlejring i eleven«.

Det er vigtigt, at der på skolen eksisterer faglærermiljøer, som varetager fagets udvikling samt forbindelse til og samarbejde med andre fag. Især læreren, der bliver sat til at undervise i et fag, hun ikke har faglærerperspektivet på, har brug for et sådant fagligt miljø:

»Det er vigtigt, at skolelederen sikrer, at der er et godt samspil mellem teamudvikling og faglige miljøer«, mener Christian Horst.

Hvis man mangler denne faglige opbakning, bliver det meget svært at holde sig selv i gang og holde sig selv fornyet. Så risikerer man at vandre lidt tilfældigt fra det ene tema til det andet eller at undervise i det samme tema år efter år.

Med samfundsfag som eksempel kan det i den travle hverdag være fristende at falde tilbage på aktuelle begivenheder eller enkeltstående temaer som for eksempel indvandrere og integration eller unges kønsidentitet. Men uden et fagligt perspektiv på det kæmpe område, som samfundsfag dækker, er det svært at give eleverne en forståelse for sammenhængen mellem fænomenerne, et indblik i og en interesse i faget.

Christian Horst understreger, at en fremhævning af det faglige perspektiv står i et komplementært forhold til det sociale perspektiv. De to elementer er hele tiden i spil samtidig, og det ene perspektiv må ikke underminere det andet.

Når et undervisningsforløb lykkes, så er det, fordi det bygger på den didaktiske trekant. Så er det, fordi læreren har haft fokus på samspillet mellem fagstoffet, elevgruppen og sig selv som lærer. Undervisningens kvalitet afhænger af konteksten og af, om det er en del af et kontinuerligt forløb. Det vil sige, at det bygger på elevernes faglige og almene forudsætninger. Derfor kan et undervisningsforløb, der har været velfungerende i én klasse, måske slet ikke lade sig gøre i en anden klasse på en anden skole.

Derfor mener Christian Horst, at det kan være uhensigtsmæssigt at overfokusere på best practice.

»Hvis det ikke analyseres, hvorfor best practice bliver best practice i præcis den kontekst, hvor den er udviklet, med præcis de materialer, med præcis de elever, så lærer man ikke noget. Så reducerer man læringssituationen til undervisningsteknologi. Et pædagogisk fix«, siger han.

Læreren kan ikke selv analysere læringsprocessen, fordi hun selv er en del af den. Det kræver en tredjeperson, som får en observatørrolle, og som kan evaluere konteksten.

»Det er et politisk fænomen, at man tror, man kan kopiere best practice som en form for pædagogisk kogebog. Der findes ikke én opskrift på et godt undervisningsforløb, for alt er kontekstbaseret, og det ved den professionelle lærer godt. Det er fuldstændig elementær viden«, mener Christian Horst.

Selvom best practice ikke kan kopieres, er det ikke fuldstændig spildt at fremhæve de gode eksempler, mener han. De kan fungere som inspiration og danne grundlag for videre analyse og diskussion af, hvorfor bestemte undervisningssituationer eller -forløb bliver en succes for en lærer. Det stimulerer den fagdidaktiske og almenpædagogiske refleksion.

»Desuden skaber det jo altid glæde, at kolleger har udviklet et undervisningsforløb, som har været virkelig velfungerende«. |

Powered by Labrador CMS