Skolebibliotek, pædagogisk servicecenter, læringscenter. Det er her, læreren kan gå hen, når hun skal vælge materialer til et undervisningsforløb.

»Vi kan give råd og vejledning i, hvilke materialer vi har stående, og hvad der kan skaffes via Center for Undervisningsmidler, nettjenester og så videre. Vi er dem, der indsnævrer lærerens valg, for der er jo et væld af tilbud, som det vil være helt umuligt for hver enkelt lærer at tage stilling til«, fortæller Jørgen Kristensen, næstformand for Danmarks Skolebibliotekarer. Lærerne har ofte selv hørt eller læst om materialer - oftest via annoncer eller anmeldelser i Folkeskolen. Men det er langtfra alt, det er muligt at skaffe. Økonomien sætter sin klare begrænsning.

»Der skal være ro om den nye lærer, som skal undervise i et fag for første gang. Derfor skal der også stå et helt materiale klar til faget - og helst flere forskellige systemer, så læreren har noget at vælge imellem. Det er nemlig mindst lige så vigtigt, at materialet passer til læreren, som at det er helt opdateret. Men det er ikke altid muligt«.

Økonomien er ikke den eneste begrænsning, fortæller Jørgen Kristensen. For ligegyldigt hvor godt biblioteket i samarbejde med fagteam holder sig orienteret, så køber man indimellem katten i sækken.

»Vi kører for eksempel med et matematiksystem i øjeblikket, som vi er rigtig glade for. Men nu har forlaget meddelt, at man udskyder næste trin et år. Så nu må læreren til at vælge noget andet til sin klasse. Det er ikke nemt - og særligt ikke for den nyuddannede lærer - at skulle arbejde med et system, som ikke er komplet«.

Jørgen Kristensen kan mange af den slags historier. Om lærervejledninger, som han nu har ventet to år på. Eller om det lovende fysiksystem, som skolen indkøbte til 7., hvorefter forlaget meddelte, at man stoppede systemet helt. Jørgen Kristensen mener dog ikke, at det er forlagenes skyld alene. For det er ofte en umulig opgave for dem at følge med, i det tempo nye love bliver implementeret i folkeskolen.

»Når der bliver ændret i et fags målsætning, er vi nødt til at være hurtige til at indkøbe nye materialer for at dække et øjeblikkeligt behov. For eksempel da biologi blev gjort til prøvefag. Et forlag var hurtigt ude med et materiale, så det købte vi, men det viste sig, at et andet havde et bedre system et halvt år senere. Det er et problem, at man gennemfører ting i folkeskolen uden at tage hensyn til, at det tager tid at udvikle og fremstille et godt bogsystem. Og i sidste ende er det læreren, der kommer i klemme mellem de ideelle forudsætninger i loven og de praktiske muligheder«.

At indføre afgangsprøve i et fag har ifølge Jørgen Kristensen stor betydning for, hvor mange penge der bliver brugt på undervisningsmidler til faget. Han har oplevet det for nylig, da historie, kristendom og samfundsfag blev prøvefag.

»Vi havde talt om at investere i et nyt historiesystem i årevis, men nu blev det alvor«.

De praktisk-musiske fag kan derfor ofte komme bagest i køen, når der skal investeres. Også fordi fagenes materialer ofte står i faglokalerne, og biblioteket derfor ikke har samme overblik.

Der er ifølge Jørgen Kristensen stor forskel på materialesamlingen fra skole til skole. Nogle steder har man flere systemer at tilbyde den lærer, der skal undervise 7. i tysk, mens man andre steder dårligt har ét brugbart system.

»Man kan supplere meget via Center for Undervisningsmidler, men det er ikke centrets opgave at have grundbøgerne. Og man kan kun låne materialerne en måned, så det er virkelig svært for lærerne at få et forløb til at hænge sammen, hvis de ikke har et ordentligt grundsystem«.

Han kan ikke give et bud på, hvor tæt hans egen skole er på at have optimale materialer i alle fag, for selv om han synes, de er godt med, når det gælder grundbøger, så kan der købes engangsmaterialer i det uendelige.

»Vi har vænnet os til, at det ikke kan være ideelt, så vi lader os nøje med mindre«. |