Blog
2   1396

Gedigen, men forældet fsa-prøve i dansk

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Spredte tanker ved åbningen af et prøvesæt anno 2013. Af hensyn til både sproget, tænkningen, dannelsen og demokratiet må afgangsprøven ud af avisens og dampradioens slagskygger.

 Der er altid en særlig fornemmelse knyttet til modtagelsen af prøvesættet til fsa DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING. Du skal vælge imellem en af nedenstående opgaver:….

Igen i år har sættet en indbydende forside: Drivende skyer på en blå himmel over en græsmark og et skovbryn, ikke tordenskyer eller skyer der giver regn, men af den slags man gerne vil ligge og kigge på, hvis man ikke lige skulle skrive en af nedenstående opgaver. Bagsiden derimod er mere kryptisk: sort, med overskriften 6. Uforklarligt, underskrevet Ministeriet for Børn og Undervisning. Kvalitets og tilsynsstyrelsen. Den sammenstilling skal man nok ikke lægge noget bevidst i.

Men opgaverne på forsiden har overskrifter ikke siger så meget. 1. Universet. 2. Hvis jeg nu bestemte alt… 3. Hænder. 4. Danske unge er ude på et sidespor. 5. Naturen i ørerne. 6. Uforklarligt. Jo, de unge på sidesporet kan antyde noget, men det er nok sikrere at bryde drømmen om de drivende skyer og lukke op.

1.       Universet. ”Skriv et essay, hvori du gør dig tanker over spørgsmålet: Hvad nu hvis vi ikke er alene?”

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg kan godt lide essaygenren, fordi den er en cadeau til vores tro på at eleverne kan tænke. Vi har i Dansklærerforeningen nogle gange afholdt essaykonkurrencer, og de har vist at alle bidragydere, også dem der var tvunget af læreren, havde en trang til at vise at de kunne tænke. Og tænkning er en understimuleret disciplin i den danske skole. Så selv om essayskrivning ikke er noget man får brug for ude i samfundet, så er der efter min mening tale om en tillidserklæring til eleverne: I er tænkende væsner.

Men temaet her er nok for astralt (i bogstaveligste forstand) til at have bred appel til elevgruppen, og det er lidt ærgerligt hvis man gerne vil stimulere tænkningen i skolen.

 

2.       Hvis jeg nu bestemte alt…. ”Skriv et debatindlæg, hvori du giver udtryk for din vision for det ideelle Danmark. Giv dit indlæg en rubrik”. (De bragte uddrag fra en interviewserie om emnet kan bruges som inspiration).

Det er et godt opspil der bliver givet i opgaveformuleringen. Kære elev. Du lever i et demokratisk samfund hvor det er væsentligt at vi alle tager stilling, så kom med dit bud på fremtidens Danmark. Men måske er rammen lidt altmodisch; avisen og dens artikelopbygning er nok ikke ret meget længere debattens arnested, så når vi får digitale prøver, vil denne væsentlige opgavetype nok skifte ramme. Lige nu er det tydeligt at opgavekommissionens medlemmer læser Politiken. (Og det er der bestemt ikke noget odiøst i).

Men opgavens overskrift er jeg ked af, meget ked af. Hvis jeg nu bestemte alt… er da en underlig Jestusjenko-agtig formulering, hvis vi da ønsker at animere eleverne til at agere demokratisk.

 

3.       Hænder.” I det danske sprog findes der en række faste vendinger om hænder, fx: at række hånden frem, at vaske sine hænder, at være bundet på hænder og fødder, med livet i hænderne. Skriv en realistisk novelle som billedet er illustration til. Novellen skal have en af de faste vendinger herover som titel og tema”. Og illustrationen er et maleri fra 2011 af Ismar Cirkinagic. Det er holdt i jordfarver og viser to hænder under en vandstråle.

Denne opgave, dens opsætning og dens formulering, er efter min mening gennemført vellykket. Den er guf for enhver elev der er sprogligt bevidst om faste vendingers metaforkarakter og kan kombinere en sådan abstraktion med et meget realistisk billede.

 

4.       Danske unge er ude på et sidespor. ”Skriv en kommentar til avisen, hvori du reagerer på Erol Erdogans synspunkter. Giv din kommentar en rubrik og en underrubrik”.

Erol Erdogan er gymnasieelev i Vejle. Han har i Politiken (igen!) skrevet om de danske unges drukkultur. Hans afsæt er et møde med et par let påklædte og stærkt påvirkede 12 årspiger (i hans hjemby Aabenraa). Hans kritik rettes imod egen aldersgruppe som burde være forbilleder, men bestemt ikke er det, og mod forældrene som svigter.

Her er en problematik som må ramme de unge ved prøvebordet. De har for kort tid siden været 12 år og de skal om en feries tid starte på en ungdomsuddannelse og altså ifølge Erol Erdogan kunne agere rollemodeller.

Igen kan anken imod opgaven være at avisen ikke er det naturlige sted for en sådan debat. Selv hæderkronede Avisen i Undervisningen som jo er en frugtbart BZ-bevægelse der rydder skoleskemaer i uge 44, skifter nu navn til Nyhedsugen for at signalere de digitale mediers indtog.

 

5.       Naturen i ørerne. ”Du er inviteret til at deltage i en radioudsendelse, Naturen i ørerne, hvor unge fortæller om deres naturoplevelser. Det kan være storslåede, tankevækkende, udfordrende eller overraskende naturoplevelser - eller noget helt femte. Det kan finde sted i Danmark eller i udlandet. Skriv et manuskript som forberedelse til dit indlæg…”.”I dit manuskript skal du være opmærksom på: målgruppen for radioudsendelsen, dit sprog der skal videregive sanseindtryk og skabe stemning og billeder, at fange lytternes opmærksomhed og kunne fastholde den. Giv dit manuskript en overskrift.”  Illustrationen til denne opgave er et smukt naturfoto af et typisk dansk landskab med skov, krat, vand og marker.

Det kan undre at der kommer sådan en ophobning af muligheder; som om opgavekommissionen ikke helt tror på at eleverne selv kan tillægge deres naturoplevelser en værdi. Og hvorfor skrive at det kan være i Danmark eller udlandet? Ja, hvad ellers. Dette overforbrug at ord svækker efter min mening den disciplin der er vanskeligt i forbindelse med prøverne: at lære eleverne at læse opgaveformuleringen grundigt og så holde sig til det der er bedt om.

Men opgaven tiltaler en bedaget knark som mig, men radiomediet er vel endnu mere udfaset i de unges bevidsthed end avisen er. Og det bliver endnu værre når det nye medieforlig afskaffer støtten til de netradioer som på lidt længere sigt kunne blive et demokratisk instrument for unge, hvis de blev undervist målrettet heri.

Opgaven rummer nogle væsentlige elementer, både hvad angår naturtemaet og kravet om modtager- og sprogbevidsthed. Men når man faktisk laver radio, så ved man at manus er en ting, oplæsningen en anden. Og censor kan aldrig helt fornemme lyden i papiret. Det væsentligste i denne opgave er for mig at se, at man ved en revision af prøveformerne bør opgradere projektopgaven.

 

6.       Uforklarligt. ”Mange mennesker har haft oplevelser, som man ikke umiddelbart kan finde en fornuftig forklaring på: mærkelige sammentræf, tilsyneladende overnaturlige hændelser, mystiske syn, lyde… Skriv et brev til en god ven om noget uforklarligt. Det uforklarlige skal være noget, du enten selv har oplevet eller hørt fra andre.”

Opgaven siden har brudstykker af 3 fortællinger som står hvidt på sort. Det er godt tænkt. Her er jo ikke tale om en ud af kroppen-oplevelse, men om en ud af mørket-oplevelse.

I og for sig er opgaven helt fin, men også lidt bedaget i sit genrevalg. Når man ser på udviklingen i PostDanmark, så er brevet ikke længere en aktivitet der bærer fornyelsen endsige fortrolighed i sig. Det er ærgerligt for brevet kan noget særligt, måske på grund af bevidstheden om den tidsforskydning som postbuddet beriger os med. Men vi må da overveje hvordan vi i prøverne bliver gode til at kombinere kravene til tænkning, sprogbrug og bemestring af de medier som de unge anvender.

 

Som en samlet reaktion på at jeg åbnede for prøvesættet, må jeg sige at her er noget for enhver smag, så ingen elever vil føle sig fortabt – ud over den almindelige fortabthedsfølelse som nogle forbinder med prøvesituationen.

Men som antydet flere steder, så forekommer det mig også at selve formen lægger op til noget retro. Et er at medlemmerne af opgavekommissionen er trofaste Politiken-læsere og radiolyttere (det kunne man ønske at langt flere var), men det fører nemt til at der vælges genrer som efterhånden må betragtes som skolske, og til at det dagligdags afføder genrer der kræver en mening eller synsning (Opgave 2, 4,6), mens tænkningen og kreativiteten udspringer af det abstrakte (Opgave 1,3,5 – hvis man anser lyd i papir for at være abstrakt). Tænk, hvis det havde været omvendt.

Så selv om opgavekommissionen har udført et gedigent stykke arbejde, så er der mange tegn i opgavesættet på at en fornyelse af prøveformerne trænger sig på – ikke blot fordi vi nu har digitale muligheder, men også fordi fagene og samarbejdet imellem fagene må anderledes i spil.

Det må afspejle sig at danskundervisningen har både sproget, tænkningen, dannelsen og demokratiet som sit anliggende.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.440 andre er allerede tilmeldt