Debat

En genial aftale

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- Den bedste 'ny løn'-aftale, som endnu er set.

- Over 15.000 kroner lønstigning årligt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- Bedre pension til alle.

- Udhuling af forberedelsestiden standset.

- Den enkeltes individuelle forberedelsestid sikret.

- Aldersreduktion som før 1993.

- En fremtidssikret aftale med plads til udvikling af folkeskolen.

Og så fik vi oven i købet opfyldt ønsket om det bredere undervisningsbegreb.

Jo mere jeg kommer ind i den nye aftale i forbindelse med tillidsrepræsentant- og medlemsmøder, desto mere går det op for mig, hvor geniale vore forhandlere har været.

Udgangspunktet - med baggrund i udmeldinger både fra Kommmunernes Landsforening, politiske partier og teksten i finanslovsforliget - var umuligt. Den situation har forhandlerne vendt en omgang og fået en flot aftale på plads.

For at nej-sigerne skal få ret i deres forudsigelser om, at lærere med mange undervisningstimer kommer til at undervise flere lektioner, er der én forudsætning, som skal gå op: Både lærerne og ledelsen på den enkelte skole skal opføre sig fuldstændigt vanvittige i planlægningsfasen, når arbejdet og tidsressourcerne fordeles. På mindst 95 procent af skolerne kan man udmærket se, at tingene hænger sådan sammen, at jo flere timer den enkelte lærer har, desto flere timer skal der gives til fælles forberedelse og lærersamarbejde i øvrigt. Hvilket lærerkollegium eller hvilken leder ønsker, at nogle få kolleger skal bryde sammen under arbejdsbyrden i løbet af nogle få måneder?

Tallene hænger fint sammen, og det eneste, vi kommer til at undervise mere, er den del, som ligger i det udvidede undervisningsbegreb.

Med 24 lektioner om ugen i 40 uger og blot 30 timers andre undervisningsopgaver har man nået grænsen på 750 timers årlig undervisning. Herefter koster yderligere undervisningstimer et gebyr på 77 kroner per time.

Kommunerne heromkring har andet at bruge pengene til end til gebyrer, så mit gæt er, at skolerne får pålagt, at 24 lektioner er absolut maksimum.

Hvis vi stemmer nej, har forligsmanden efter min vurdering kun én mulighed: At veksle løn til tid. Det stemmer jeg nej til, blandt andet ved at stemme ja til den foreliggende aftale.

Kurt Pedersen

formand

Varde Lærerkreds