Lockouten har slidt hårdt på relationen mellem Tina Walbum Østergård og hendes datter.

»Der venter skolen en kæmpe opgave med at samle min datter op«

Tina Walbum Østergård er mor til en pige med specielle behov. Lockouten har været en hård prøvelse for både datteren og resten af familien, og nu frygter hun for sin tiårige datters faglige udvikling.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Der venter skolen et meget stort arbejde med at få min datter tilbage i de rutiner, som hun havde fået oparbejdet før lockouten. Det bliver rigtig svært for hende«, siger Tina Walbum Østergård. Hun er mor til (navn slettet 30/5-18, red.) på ti år, der går i 2. klasse på den lokale folkeskole.

() har ingen diagnose og heller ingen fast tildelt støtte i skolen, men hun har flere gange været til udredning på grund af træk, man forbinder med autisme. Hun er sent udviklet, har svært ved personlige relationer og har brug for struktur og forudsigelighed. Den usikkerhed, der har været hverdag med lockouten, har været meget svær for () at håndtere.

Tvangshandlinger og angstanfald

»Symptomerne har været de samme som normalt, når hendes verden ikke fungerer, men det er det værste, jeg nogensinde har set. Hun har været meget træt og udmattet og har slet, slet ikke kunnet overskue noget. Hun har været aggressiv og hidsig og har hele tiden sagt: 'Jeg er irriteret indeni, mor!' Det kan hun også finde på normalt, men det har været hele tiden«, siger Tina Walbum Østergård.

»Hun har haft angstanfald, hvor hun ryster helt vildt. Det ser vi ikke så tit normalt, men på det seneste har det varet flere dage ad gangen. Jeg har været nødt til at lægge mig ned i sengen hos hende, fordi hun er bange for at dø, hun er bange for, at jeg skal dø, hun er bange for at kaste op«.

»Det værste er næsten hendes tvangshandlinger og tics. Det er normalt meget lidt, vi ser til det, men under lockouten har hun nikket og rystet og tegnet på maven og alle mulige mærkelige ting. Når man så har kigget på hende, er hun blevet helt flov. Den anden dag sagde hun: 'Jeg ved godt, at jeg er mærkelig, mor'. Det er så synd for hende, og jeg har slet ikke vidst, hvad jeg skulle gøre ved det«.

Elev med autisme: Jeg er fanget i en lockoutkrig

Ingen undervisning under lockout

Den forandrede hverdag har været så stor en udfordring for (), at hun stort set ikke har kunnet modtage undervisning under lockouten.

»Vi har læst med hende, som hun er god til. Det er meget svært at lave lektier og skriftligt arbejde med hende. Det er meget hårdt, og hun bliver meget sur. Hun er meget svær at motivere. Det er meget opslidende for den personlige relation mellem hende og mig, så vi har ofte været nødt til at droppe det«.

()s far, Tinas eksmand Jesper, er lærer, men også han har været nødt til at droppe undervisningen af sin datter, fordi det gik for hårdt ud over den personlige relation.

»Han har arbejdet med børn med ADHD og autisme i folkeskolesammenhæng. Han er virkelig god til at have med de børn at gøre. Men det er svært at få ødelagt dag efter dag ved at sidde og forsøge at trække sit eget barn igennem noget, hun ikke kan overskue. Hun bliver jo gal. Relationen bliver dårlig, hvis man skal være underviser som forælder«, siger Tina Walbum Østergård.

Usikkerheden det værste

Det, der har været sværest, er, at der ikke har været nogen slutdato for lockouten, og det har gjort det umuligt at opfylde ()s behov for struktur og forudsigelighed, fortæller hun.

»Normalt vil hun hele tiden have styr på, hvad hun skal i morgen, og hvad vi skal have at spise til aften. Tre uger inde i lockouten sad min mand og jeg og snakkede om, at det kunne vare i hvert fald hele næste uge med, mens hun sad på gulvet og lagde puslespil. Så kiggede hun opgivende på os og sagde: 'Jeg kan bare ikke mere!' Og vi snakker altså om en pige, der ikke ligefrem er begejstret for skolen normalt«.

Nu frygter Tina Walbum Østergård, at lockouten får vidtrækkende faglige konsekvenser for datteren.

»I forvejen er hun meget bagud, men jeg er bekymret for, at det nu bliver meget værre. Hun har gået til specialmatematik, hvor hun har rykket i forhold til basale færdigheder, men nu har hun været væk, og så glemmer hun det altså. Hun skal virkelig holdes til ilden, ellers forsvinder det«.

Et kæmpe tillidsbrud

I Landsforeningen Autisme frygter man også, at det kan vise sig som en svær opgave at få samlet børn med særlige behov i folkeskolen op efter lockouten.

»De her børn har brug for forudsigelighed, og det, der er sket, er et kæmpe tillidsbrud. Når man indgår en kontrakt med et barn med autisme i form af et ugeskema eller andet, må den for alt i verden ikke brydes. Nu er der ikke nogen voksne, de kan stole på - ikke engang deres forældre - og de husker som elefanter. Det bliver virkelig svært at få genoprettet tilliden og strukturen«, siger konstitueret formand Heidi Thamestrup.

Under lockouten er foreningen blevet kimet ned af bekymrede forældre til børn med særlige behov, fortæller hun.

»Børnene har splittet ting ad og har været meget kede af det. Frustrationen er bare vokset og vokset for hver dag, usikkerheden har været hverdag«.

Tetler: Lockouten kan ødelægge inklusionsprojektet

Ikke forældrenes ansvar at undervise

Heidi Thamestrup mener ikke, at forældrene kan holdes ansvarlige for ikke at løfte undervisningsopgaven under lockouten.

»De her børn er utrolig kontekstafhængige. Hvis man er forælder eller bedsteforælder, kan man ikke lige pludselig være lærer. Der er eksempler på børn med autisme, der har mødt deres lærer uden for skolen og ikke har kunnet kende dem, fordi de var uden for den 'kasse', de passer i«, fortæller hun.

Derfor frygter Heidi Thamestrup også, at lockouten kan få langtrækkende faglige konsekvenser for de sårbare elever, der ikke har kunnet modtage undervisning.

Under lockouten har specialskoler været undtaget, og KL og Lærernes Centralorganisation har haft oprettet et nødberedskab for særligt sårbare børn i specialklasser og normalskolen. Det er dog kun 24 elever på landsplan, der har været omfattet af den ordning.