Anmeldelse

Trivselsspil

"Trivsel på spil" er et dialogspil, der kan bruges af alle involverede i skolen. Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danmarks Lærerforening har samarbejdet om at udvikle spillet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Trivsel på spil" er et dialogspil, der kan bruges af alle involverede i skolen. Spillet tager udgangspunkt i hverdagssituationer i skolen. Der er 15 temaer, der bevæger sig i kategorierne: Sproglig adfærd, Særlige situationer og adfærd og Digital adfærd.

Fakta:

Titel: Trivsel på spil

Forlag: Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Skolelederforeningen

Til hvert tema knytter der sig et dilemma med en historie, forskellige synspunkter og løsningsforslag, som deltagerne skal blive enige om, samt trivselskort, hvor den valgte løsning skal begrundes.

Dilemmaerne kan eksempelvis være: pjæk, sladder, alkohol, sproglig adfærd på nettet, elevernes indbyrdes sprog.

Der kan være mellem fire og 30 deltagere.

Spillet er tænkt anvendt ved forældremøder, pædagogiske møder og i elevrådsregi, hvor den gode trivsel er på dagsordenen.

Gratis materialer er altid velkomne, når de vel at mærke indeholder kvalitet, og det gør "Trivsels på spil". En af styrkerne er, at det er hverdagsproblemer, der behandles, og en anden er, at spillet foregår som dialog. Elever, lærere og forældre kan i fællesskab udveksle holdninger og være med til at skabe en god trivselskultur. Her kan problemerne diskuteres, allerede før de opstår, og eleverne får samtidig vist, at  positiv dialog kan være med til at løse konflikter.

Spillet kan downloades, og temaet for det næste forældremøde er oplagt.

Powered by Labrador CMS