Lærerne skal nu til at vinke farvel sin hjemarbejdsplads. Ikke mere noget med at køre hjem klokken 14, udmattet efter seks timers undervisning, hvorefter arbejdet - typisk forberedelse - genoptages om aften hjemme på kontoret, når der er tid, ro og overskud. Umiddelbart bør det jo være en fantastisk gave, for sandheden er, at det vel bliver meget lettere at få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen efter, at være blevet ”normaliseret”?

For mit eget vedkommende kommer min kone og mine børn nu til at vænne sig til, at jeg kommer hjem senest klokken 17.00 hver dag, da lærermøder, forældrearrangementer m.m skal ligge på skolen før 16.00. Når jeg desuden ikke har arbejde med hjem længere, vil det ligeledes blive herligt, at kunne sidde i sofaen  og nyde samværet med familien om aftenen, frem for at jeg  en stor del af tiden lukker mig inde på kontoret for at fordybe mig i forberedelse, dokumentation, elevplaner, arbejdrelaterede mailbesvarelser m.m.

Jeg får også det luksusproblem, at jeg skal overveje, hvad det ekstra rum, der bliver skabt i hjemmet skal bruges til, nu når der ikke længere skal stå en reol med 165 bøger, en arbejdscomputer, et bord med stakkevis af udprintninger af elevplaner og opgaver samt alskens andet undervisningsmateriale, som jeg gør brug af i min forberedelse.  Et sanserum til min yngste måske?

Denne ”gave” til alle ca 50.000 lærere bliver dog naturligvis dyr – rigtig dyr.For de danske skoler er generelt slet ikke indrettede til, at 50 eller flere lærere kan sidde og forberede sig samtidig ved hver vores arbejdsbord. Og så er der arbejdsmiljøreglerne, som nu kommer til at gælde for lærerne, da vi fremover kommer til at have mere end et par timers kontorarbejde næsten hver dag på arbejdspladsen. Der skal indkøbes kontorstole, reoler og borde til alle 50.000 lærere, der lever op til de gældende regler. Der skal oprettes kontorer med det rette lys og den rette udluftning. Der skal indkøbes tidsvarende computere til hver enkelt lærer.

Som normaliseret lønmodtager bør jeg naturligvis være glad for forslaget. Som skatteborger og lærer kan jeg godt blive alvorligt bekymret.

Finansminister Bjarne Corydon og KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, bliver ved med at tale om at lærernes nye arbejdstidsaftale hænger sammen med at få ”mere velfærd for pengene.” (12 mia skal findes helt præcist i det offentlige)

Om der skabes mere velfærd ved at udskrive en gigantregning til kommunerne for at sikre, at lærernes hjemmearbejdspladser rykkes ind på skolerne, kan jeg dog have mine tvivl om.

Ligeledes tror jeg næppe at kvaliteten af undervisningen bliver bedre, når jeg både har udsigt til mindre forberedelsestid samt at jeg ikke selv længere kan bestemme tidspunktet på dagen hvor jeg forbereder min undervisning.

For elevernes skyld håber jeg ikke, at jeg får de gode ideer efter jeg har stemplet ud klokken 16.