58 kolleger på Favrdalskolen i Haderslev har løbende under overenskomstforhandlingerne fulgt med i diverse udspil til nye aftaler.

Vi har haft overordenligt svært ved at genkende vores ønsker til overenskomstforhandlingerne. Vi har derimod kunnet genkende Kommunernes Landsforenings krav hele vejen igennem.

Den endelige aftale er ligeledes et resultat, som kun Kommunernes Landsforening kan være tilfreds med, hvilket de også højlydt proklamerer. Det kunne man naturligvis have forventet uanset resultatet, men journalister på både aviser og tv har samme udlægning som Kommunernes Landsforening.

Der er indgået en ny arbejdstidsaftale med lærerne, som betyder, at lærerne skal undervise mere og får mindre tid til forberedelse.

Man behøver heller ikke en læreruddannelse for at erkende, at mere undervisning og mindre forberedelse er det, vi kan se frem til.

Forventningerne til Kommunernes Landsforening er indfriet, men til gengæld havde vi set frem til, at vores forening ville kæmpe for bedre arbejdsvilkår.

Hvorfor har størstedelen af hovedstyrelsen så lidt indsigt i dagligdagen på skolerne? Svaret er nærliggende: Næsten alle 18 har ikke arbejdet på en skole under den nuværende arbejdstidsaftale. Hovedstyrelsen har så, for at råde bod på uvidenheden, gennem en demokratisk proces indhentet meninger fra folket i arbejdstøjet. Men lytter man? Nej, i stedet for laver man en arbejdstidsaftale, der forringer arbejdsvilkårene utrolig meget.

Hvis formanden og hovedstyrelsen tror, at kommunerne vil putte ekstra timer oven i puljerne, så er man mere end almindeligt naiv.

Når det bliver et nej ved urafstemningen, er der stadig håb for lærerne og for DLF, men hvis det mod vores forventning bliver et ja, vil vi hver især tage situationen op til overvejelse.

I øvrigt har vi ikke forholdt os til lønafsnittet, da det er bedøvende ligegyldigt i forhold til arbejdstidsaftalen.

Bent Hansen

tillidsrepræsentant

Favrdalskolen, Haderslev

Svar

Hele vejen frem til og under selve forhandlingerne med arbejdsgiverne har jeg lagt vægt på at tænke mig ind i virkeligheden ude på skolerne. Og efter min mening er vi nået frem til en aftale, der netop tilgodeser den pædagogiske udvikling ved at afsætte tid til samarbejde, giver lærerne et professionelt råderum, og som med et udvidet begreb af undervisning mere svarer til hverdagen ude på skolerne, end den nuværende arbejdstidsaftale gør det i dag.

Jeg havde også gerne set flere centralt aftalte timer til individuel forberedelse. Men jeg mener faktisk, at de 400 timer betroet tid, kombineret med tid til fælles forberedelse, udvikling, klasselærerfunktion og det udvidede undervisningsbegreb, vil sikre lærerne den nødvendige forberedelsestid.

Det var ikke os, der foreslog en ændring i arbejdstidsaftalen. Men da arbejdsgiverne stillede dette krav, var det til gengæld os, der satte dagsordenen ved forhandlingerne via et konkret og fremadrettet forslag til en ny arbejdstidsaftale. Vi kunne naturligvis godt have lagt armene over kors og sagt, at vi under ingen omstændigheder ville være med til ændringer af arbejdstiden. Men dette ville have betydet, at det var arbejdsgiverne, der havde sat dagsordenen - og den var klar - ingen centrale garantier i aftalen og fuld lederstyring af arbejdstiden.

At medierne udtrykker tilfredshed med aftalen, kan vel ikke undre nogen. De har haft meget svært ved at forstå den nuværende aftale. Når der så ligger en ny og enklere aftale, så er det da meget logisk, at de roser den. Derudover vil jeg godt - i al beskedenhed - indrømme, at jeg også synes, den er udtryk for en visionær, professionel lærerstands vilje til pædagogisk udvikling og nytænkning.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF