Lærerne aktionerer flittigt under lockouten. Erhvervspsykolog Morten Ejlskov er for alvor bekymret for tiden efter lockouten, hvor det bliver en udfordring at klinke skårene og arbejde sammen igen.

Erhvervspsykolog: 
Lærerne bliver tyndslidte af lockouten

Det er et pres at være i en konflikt, der har som formål at slide parterne op, fortæller erhvervspsykolog Morten Ejlskov.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er et krydspres på lærerne, der i øjeblikket er udelukket fra at kunne udføre deres arbejde. For både privat og professionelt bliver konflikten en del af deres hverdag.

»Lærerne skal stå på mål for den her konflikt, og der er ikke nogen mulighed for at melde sig ud. Især dem, der i lokalområdet er kendt som lærere og derfor også skal forholde sig til konflikten, når de er nede at købe ind«, fortæller Morten Ejlskov, der er erhvervspsykolog hos firmaet Organisation.

»Det puster måske til følelsen af manglende anerkendelse, og i den sammenhæng kan det være hårdt lokalt. Det kan være, at folk, man kender, vælger side i konflikten. Nuancerne forsvinder mange steder, og psykologisk er det ikke særligt sundt at være i en tilstand af: Enten er du med os eller imod os«, siger Morten Ejlskov.

Mange små konfrontationer

Han fortæller, at summen af dårlige oplevelser kan være problematisk.

»Jeg hører, at lærerne indimellem oplever små konfrontationer med forældre og det omgivende samfund. Jeg har talt med en lærer, der fortalte, at den samme bilist fem dage i træk gav 'fingeren', når han kørte forbi lærernes demonstration. Og det trækker tænder ud dag efter dag at være i konfrontation«, siger Morten Ejlskov. Han fortæller også, at det er en negativ faktor for lærerne, at konflikten bliver ført for lånte penge.

Risiko for mistro

»Det kan ikke sammenlignes med lukning af Lindøværftet eller andre store chok for et lokalsamfund, for lærerne er ikke i tvivl om, om der er et job til dem bagefter. Men der foregår en langsom tyndslidning. Og det er vel det, parterne spekulerer i med konflikten, nemlig at slide hinanden op«, siger Morten Ejlskov, som er bekymret for fremtidens samarbejdsklima på skolerne.

»Min helt store bekymring går på tiden efter en konflikt: Det bliver en udfordring at få samlet skolerne bagefter. Hvordan samler skolerne sig selv op? Mange steder vil der være plantet et modsætningsforhold til ledelsen. Og der er en risiko for, at parterne bliver for mistroiske over for hinanden. Den mistro kan stå i vejen for samarbejdet fremad. Dermed kan fokus forsvinde væk fra skolens egentlige formål - uddannelse af eleverne«, siger Morten Ejlskov

Han fortæller dog, at der kan være positive effekter af en konflikt.

»Jeg har talt med lærere, der står midt i en skolesammenlægning. De kalder det verdens bedste fusionskursus, som de ikke kunne have købt bedre, fordi lærere har skullet aktionere og arbejde sammen med nye kolleger fra andre skoler«, siger Morten Ejlskov.

Powered by Labrador CMS