I sidste uge demonstrerede forældre på Rådhuspladsen i København, og det gentager de onsdag i denne uge.

Forældre opfordrer til demonstrationer på onsdag

En forældregruppe på facebook opfordrer andre med lockoutramte skolebørn til at demonstrere på deres lokale rådhus onsdag d. 24.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Facebookgruppen "Forældre for et fair indgreb" opfordrer forældre fra hele landet til at vise deres utilfredshed foran det lokale rådhus onsdag i denne uge. Der er blandt andet planlagt demonstrationer i Herlev, Høje-Taastrup, Roskilde, København og Gladsaxe.

Der er oprettet en begivenhed for demonstrationen på facebook kaldet "Stop lockouten - vores børn har ret til undervisning", og her er forældre begyndt at koordinere indbyrdes om mødesteder i deres lokalområde.  

Mor ved forældreaktion: forældre kan stoppe konflikten

I Gladsaxe forsøger Jens Jensen, far til to børn i 3. klasse at samle forældrene. "Jeg så, at der i sidste uge havde været en demonstration på rådhuset, hvilket jeg syntes var en fin ide. Forældre har ikke været gode til at give udtryk for deres utilfredshed. Derfor opfordrede jeg andre forældre til at starte lignende lokale demonstrationer onsdag i denne uge. Corydon og Ziegler siger, at en konflikt skal gøre ondt. Og den gør ondt på mig og mine børn. Som forælder kan jeg ikke sidde og vente på, at lærerne bliver trætte", siger Jens Jensen.   

Qvortrup og Ziegler får forældre på barrikaderne

Initiativtagerne opfordrer til, at demonstrationerne finder sted på onsdag fra klokken 8.15 til klokken 9.15. Hvis du vil se, om der demonstration i din by på onsdag, finder du linket til begivenheden på facebook i højre side af artiklen.

Læs mere

Begivenhedenpå facebook

Forældregruppen "Forældre for et fair indgreb"