Debat

Kina vs. Danmark?

Nogen gange virker det ganske håbløst at læse om "kloge" akademiske tanker! I forbindelse med udsendelsen "DR1 Dok: 9.z mod Kina" er der dukket en kommentar op som endnu en gang sætter et spørgsmålstegn ved hvordan vi formulerer forskellene i mellem forskellige "skoler". Det virker som om, at de ord vi bruger opstiller tingene på måder så det kun kan gå galt!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kontrol vs. dannelse?

Mit største problem er at forfatteren til artiklen tydeligvis ikke har gennemtænkt sin filosofi, men også at hun hermed gør sig selv - og måske den skole "tænkning" hun her repræsenterer - en bjørnetjeneste! XinXin skiver i korthed at forældrene overlader 'ansvaret' til skolen.

"Der er grundlæggende mangler som eksempelvis arbejdsdisciplin og selvkontrol. Det er både forældre og skoleledere, jeg taler om."

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg mener at denne analyse er ganske forfejlet, netop fordi den bygger sit syn på skolen og ansvaret - som en balance mellem "respekt og magt".

Den danske model, som vi i hast er ved at kaste ud med badevand og børn, bygger på ikke på denne balance. Det som folkeskolen gerne skulle bygge på kan måske formuleres således: tillid til dannelsen!

XinXin peger på selvkontrol og arbejdsdisciplin, men det er præcis disse gamle "værdier", som vi ansvarlige voksne skal værne vores børn imod. Det vi med, med rette, må forvente af folkeskolen er at den ikke bygger på en kontrol - om den så udspringer af "selvet", "staten" eller "markedet".... den slags kontrol hører til inden for trivielle 'statslige systemer'. Disse forhold vil eksempelvis Kinas statsapparat gerne udsætte sin befolkning for - antropologer kan muligvis give os en forklaring på hvordan dette fungerer?

Rent psykologisk er forholdet nok at ca. halvdelen af os faktisk 'foretrækker' kontrol frem for tillid. Dette betyder altså bare at der er en latent dialektisk kamp om hvad der er "godt", med mindre vi finder noget der bedre... dette bedre alternativ kalder vi dannelse!

"I Kina bliver man nemlig kun respekteret, hvis det er fortjent." Sådanne udsang tolker vi i Danmark som en politisering af det mellemmenneskelige forhold - som dannede menneske antager jeg, ubegrundet, at det andet menneske har for-fortjent min respekt.... og deraf følger at 'den anden' slet ikke behøver at 'bevise' sin værdighed.

Jeg er ikke så langt inde i den Kinesiske filosofi, men jeg mener at visse Kinesiske filosofier har mindelser om Kristendommen... og vi har også en fælles arv fra H.C. Andersen? Jeg mener, i alvor at man i Kina også higer efter dannelens, hvilket læsningen af H.C. Andersen udtrykker..  

Ansvar 'og' dannelse!

"Analysen" viser altså at Danske forældre ikke "overlader" ansvaret til folkeskolen. Vi udviser derimod tillid til et projekt om elevernes/lærernes fælles dannelse - en tillid til at lærerne kan erstattet stats-kontorol og selv-kontrol, med dannelse.

Det som konflikten/reformen gerne skulle handle om er hvordan vi kan bevare vores - åbenbart - unikke dannelses tanke, også i en verden som tilsyneladende er styret og kontrolleret af "metafysiske" kræfter?

XinXin: "Man skal opføre sig respektabelt. Gør du det får du respekt." Distinktionen i mellem dette imperativ, og så den dannelse vi taler om i Danmark forekommer ikke så tydelig. Men netop derfor er der måske en gigantisk konkurrencefordel for os der dyrker dannelse frem for kontrol?

Jeg forventer som sådan at XinXin her har forsøgt at beskrive situationen, med de 'gammeldags' evidens præmisser. Jeg har nu også tillid til at vi faktisk har dannelsen tilfælles - og vi kan da lærer noget "nyt" af hinanden!

Link: Kinesisk underviser kritiserer folkeskolen