Debat

Svar om pension efterlyses

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Bondo Christensen har ret i, at det ikke nytter noget at blive sur som en pubertetstøs og smække med døren. Jeg har forstået det således, at jeg, som også er 93'er, har fået byttet syv pensionsår (begyndte som timelærer i 1986) med et alt for lille beløb, som blev overført til Lærernes Pension (LP). Det betyder, at min pension vil blive på cirka 110.000 kroner årligt - omkring 100.000 kroner mindre end en tjenestemand får. Suk. Det gælder om at finde nogle andre livsværdier end de materielle.

Jeg har fået 15.000 kroner i hånden fra lokale lønmidler fra Esbjerg Lærerforening som kompensation. Tak for det. Beløbet har jeg investeret i et lokalt vindmøllelav, som har givet et udbytte på ni procent om året - efter skat.

50 millioner blev delt og endte på den beskedne sum af 11.000 kroner som kompensation. Jeg har kontaktet Lærernes Pension to gange for at få en beregning af beløbets betydning for mine ydelser som pensionist.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det blev afslået med henvisning til manglende resurser. Det lyder langtfra betryggende.

Jeg har senere kontaktet DLF for at få gang i kuglerammen. Svaret var kort og kontant fra en medarbejder i sekretariatet: Det tager vi os ikke af. Det normale venlig hilsen var tabt ved denne lejlighed.

Jamen, hvem kan så hjælpe? Jeg begynder at føle mig som Palle alene i verden. Lad alle interesserede få et svar her i bladet.

Svar

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der afsat et relativt stort beløb på 52 millioner kroner til et engangsbeløb til alle i 93-gruppen. Beløbet blev ved simpel division med antallet af 93'ere på 11.650 kroner til hver.

Beløbet vil muligvis ikke få den store betydning for din pension til sin tid. Men den anden del af resultatet fra samme overenskomst - at du og de øvrige 93'ere fremover får 2,5 procent mere i pensionsindbetaling end jeres kolleger - betyder i den sammenhæng væsentligt mere.

Blandt andet på grund af det rådgivningsansvar, der knytter sig til spørgsmål om pensionsforhold, er det alene Lærernes Pension, der kan udtale sig om pensionsspørgsmål, der relaterer sig til LP.

Det kan så også nævnes, at du, gennem de medlemsfora, der er i LP, har mulighed for at gøre din indflydelse gældende over for Lærernes Pension.

Yvonne Hindsberg, kontorchef for DLF's faglige kontor