0   219

De er jo normalt begavede

Gyldenstenskolens afdeling i Frederikssund for elever med ADHD arbejder målrettet for at give eleverne en skolehverdag, som ikke blot fungerer, men også forbereder dem til afgangsprøve og videre skolegang

Der blev givet fem 10-taller, da der i marts for anden gang blev holdt terminsprøver på Kølholm, en afdeling for elever med ADHD under Gyldenstenskolen i Frederikssund. I disse dage går den første elev nogensinde til afgangsprøve på Kølholm. At skolen er blevet en prøveskole, skyldes ikke blot lovændringen, der gør afgangsprøverne obligatoriske. I flere år har lærere og pædagoger fokuseret på at sikre, at eleverne lærte det almindelige pensum i de centrale fag:

»Vores elever er jo normalt begavede børn med svær ADHD«, siger viceinspektør Charlotte Nørgaard.

Artiklen fortsætter under banneret

Som på så mange andre folkeskoler er det læringsstile, der er årets indsatsområde på Kølholm, og lærere og pædagoger har været så begejstrede for arbejdet med elevernes læringsstile, at de har besluttet, at det også er næste års fokus. Klasselokalerne, som i forvejen er indrettet med mulighed for, at de elever, der arbejder bedst alene, kan afskærmes, bliver bygget endnu mere om, så der for eksempel bliver mulighed for at stå og gå, mens man lærer.

Lærerne på Kølholm er positivt overraskede over de gode prøveresultater og over det engagement, eleverne har vist i at arbejde ekstra intensivt med dansk, engelsk og matematik i de sidste måneder før prøverne. Men de er overbeviste om, at succesen ligger i den daglige skolehverdag med en tæt dækning af lærere og pædagoger med særlig ekspertise i ADHD. Om man på Kølholm ligefrem tidligere har holdt sig tilbage med at stille faglige krav til børnene, fordi de havde så meget andet at slås med, er der delte meninger om i personalegruppen. Men pædagog Tina Ægidius og lærer Tom Lysgaard, der underviser i skolens ældste klasse med seks drenge i 7.-9. klasse, har i hvert fald opdaget, at udsigten til en prøve og en karakter er et mål, som kan få drengene til at arbejde lidt hårdere:

»De glæder sig lidt, og de nyder at være sammen til terminsprøven. Det får dem til at føle sig store«, siger Tom Lysgaard.

»Prøverne og de nationale test er en del af en større helhed, hvor vi har fået mere fokus på det faglige«, mener psykolog Jette Gelbek, der af Frederikssund Kommune er fast tilknyttet afdeling Kølholm.

Børn og unge med ADHD har svært ved de mere abstrakte opgaver - det går bedst, når det er konkret. Så Tom Lysgaards råd til Patrick Jørgensen og de andre elever, der har været til terminsprøve, er at vælge den opgave i skriftlig fremstilling, hvor det er en fagtekst, man skal skrive og forholde sig til. Han opgiver også en del fagtekster til Patricks mundtlige dansk-eksamen, og mange af de skønlitterære tekster er film.

»Patrick har været helt outstanding, især da vi fandt hans passion - humoren. I engelsk har vi set og opgivet tv-komedieserien 'The Office', og den dag ville han ikke hjem, før han havde set alle afsnittene«, fortæller Tina Ægidius.

It har gjort underværker

Alle skriftlige prøver og meget af det daglige arbejde i klassen foregår ved computeren. Både elever og ansatte på afdeling Kølholm jubler over, hvad it har gjort for undervisningen:

»De bliver mere tændt, mere motiverede og skærper opmærksomheden, når de arbejder på computer«, fortæller psykolog Jette Gelbek.

Hun er overbevist om, at afdeling Kølholm er et eksempel på et enestående godt og ligeværdigt pædagog-lærer-samarbejde. I de yngste klasser er der tre pædagoger og to lærere per klasse, og i de ældste tre lærere og to pædagoger. Skolen er heldagsskole med et miks af aktiviteter i løbet af dagen, men lagt til rette, så de børn, der har glæde af det, kan gå i klub eller til fritidsaktiviteter i deres hjemby et par gange om ugen.

Skolen er også ved at sætte elevernes udslusning til videre uddannelse mere i system for at sikre, at UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og det efterfølgende uddannelsessted får information om elevernes behov. Lærer Bodil Madsen holder møder med de efterskoler, hvor mange af Kølholms ældste elever tager 9. klasse. Det gælder også almindelige efterskoler, hvor eleverne får en støtteperson til at hjælpe sig med det sociale og ikke mindst med de mange flytte hjemmefra-opgaver som at lære selv at komme op om morgenen, strukturere sin tid, få vasket sig selv og sit tøj og så videre. Bodil Madsen har også store forventninger til den nye treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. På den vil unge fra Kølholm, der ikke er parat til for eksempel teknisk skole, kunne få et individuelt tilrettelagt forløb:

»Jo mere beskæftigelse vi giver dem, jo bedre selvværd de får, og jo mere netværk, desto mindre risiko for, at de havner i kriminalitet«, siger hun med henvisning til, at unge med ADHD statistisk set optager rigtig mange af pladserne i fængslerne.

Den treårige ungdomsuddannelse kan, selvom den ikke i sig selv er kompetencegivende, være begyndelsen til en fast indtægt. Den kan rumme et modul af en håndværkeruddannelse, et truckcertifikat eller et andet kompetencegivende element at bygge videre på.

Kan I ikke være bekymrede for, at kommunalpolitikerne får øje på, hvor godt eleverne faktisk klarer sig til afgangsprøven, og beslutter, at børnene hører hjemme i folkeskolen?

»De får jo de gode resultater på grund af den 'særbehandling', de får her«, protesterer den pædagogiske afdelingsleder på Kølholm Mette Nilsson.

»De fleste af børnene har været ude i folkeskolen og fået nederlag på nederlag. De har fået skældud på grund af deres handicap. Det tager lang tid at give dem et selvværd igen«, siger Tom Lysgaard.

»Vi får kun elever med meget svær ­ADHD. Det er nogle frygtelige historier, vi kan læse i de papirer, de har med sig. Det kræver en meget stor viden og vilje at undervise dem«, siger psykolog Jette Gelbek.

kra@dlf.org

Ritalin

Personalet på Gyldenstenskolen lægger ikke skjul på, at brugen af medicin, først og fremmest Ritalin og lignende, er en stor hjælp for mange elever med ADHD. De senere år er det blevet almindeligt anerkendt, at Ritalin kan hjælpe børnene med at fokusere og få ro. Medicinen udskrives af en børnepsykiater, men lærere og pædagoger hjælper eleverne med at få taget medicinen, når de skal, og giver input til lægerne, i forhold til hvornår der skal justeres op og ned. Og i det omfang, det kan lade sig gøre, sørger skolen for at lægge det til rette, så eleverne skal til prøve på den tid af dagen, hvor de har den bedste virkning af medicinen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.447 andre er allerede tilmeldt