Va æ no de få naue

Eleverne på Dybbøl-Skolen i Sønderborg kan vælge 'synnejysk' som fag

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da æ få snart 20 åe sint kom he ti Dybbøl å bløw lære, sat dæ i al æ klasse 2 te 4 knejte å piche, som alle soj naue. Æ tænt dengång it møje øwe de; æ haj nok å gø'e mæ å fo ol di anne baryle te å hol æ snut, så æ ku læe dem naue a olt de, æ haj læe å æ seminarium'.

Sådan indledte lærer Bent Christensen sit brev til undervisningsudvalget i Sønderborg Kommune, da han for syv år siden foreslog, at eleverne på Dybbøl-Skolen skulle kunne vælge sønderjysk sprog og kultur som fag.

Selv om nogle få af Bent Christensens første elever ikke sagde noget i timerne, var de ikke stumme.

Når det blev frikvarter, 'ku de nok gi hals, men så va de os å raw-synnejysk'.

Den nybagte lærer troede, at de fåmælte elever bare skulle have lidt tid til at lære ham at kende. Så skulle de nok begynde at snakke i hans timer. Men her foregik al samtale på rigsdansk, og det havde eleverne meget svært ved.

I dag findes der kun få sønderjysktalende elever på Dybbøl-Skolen. Alligevel sagde undervisningsudvalget ja til at sætte sønderjysk på skemaet som valgfrit semesterfag for eleverne i 8. og 9. klasse. Flere medlemmer i udvalget tænkte tilbage på deres egen skoletid. Dengang faldt der lussinger, hvis de talte sønderjysk i timerne, så politikerne kunne kun anbefale idéen.

Bent Christensen ville dog ikke selv undervise i faget. Det overlod han til Birte Hansen, som er født og opvokset i Aabenraa og har sønderjysk som modersmål. Hun havde fuld forståelse for, at eleverne skulle have tilbudet.

'Jeg har været nødt til at eksaminere to elever på sønderjysk. Hvis de skulle omformulere deres tanker fra sønderjysk til rigsdansk, kunne de ikke udtrykke det, de gerne ville', siger Birte Hansen, der havde den ene elev til eksamen i dansk så sent som i 1993.

Dansk med én tunge

Birte Hansen mener, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt, at en elev taler så udpræget dialekt, at han ikke kan begå sig på rigsdansk. Det kender hun fra sin egen familie. Hun har ofte diskuteret med sin mand, hvordan de skulle tale med deres to børn, da de var små.

'Min mand stod stejlt på, at vi skulle tale sønderjysk, men jeg foretrak rigsdansk. Jeg var bange for, at børnene skulle få svært ved at stave og ville bruge omvendt ordstilling fra dialekten, når de kom i skole. Den frygt har mange forældre også i dag. Derfor taler de rigsdansk med deres børn. Det er en af grundene til, at dialekterne er truede', siger Birte Hansen, der er glad for, at hendes egne børn kan klare sig uden for Sønderjylland. Men med tiden har hun blødt sin holdning op.

'Dialekten er en del af deres oprindelse og identitet. Den kulturarv skal de ikke smide væk for at tækkes andre', siger Birte Hansen.

Dialekten er det sprog, man er vokset op med, og som knytter én til familien, egnen og miljøet. Hvis man ikke må bruge det sprog, kan man føle, at man svigter sin baggrund. Alligevel lægger mange mennesker selv deres dialekt fra sig.

'Folk ændrer deres udtale, hvis de bliver gjort til grin på grund af deres dialekt. Men det er synd for det danske sprog, hvis alle taler med én tunge. Derfor lytter mine elever ikke kun til bånd med sønderjysk. Jeg spiller også dialekter fra andre egne af landet, så de kan høre, at der er mange måder at tale dansk på. At deres dialekt ikke er mere rigtig end andres', fortæller Birte Hansen.

'Alene på Als er der vidt forskellige sprog fra sogn til sogn. Man siger, at de små vandløb skiller dialekterne'.

Birte Hansen har undervist i det valgfri fag siden starten i 1992 på nær et enkelt år, da der ikke var nok elever, der meldte sig. I år har Birte Hansen 17 elever, heriblandt nogle tilflyttere, som gerne vil lære at forstå sproget.

Birte Hansen tror dog ikke, at hun kan sikre hverken 'synnejysk' eller andre dialekter.

'Men jeg føler, at jeg leverer et lille bidrag til, at de danske dialekter overlever', siger hun.

Lyden fra hjemmet

Lærere skal ikke undervise i lokalsprog for dialektens skyld, men for børnenes. Det mener lektor Jens Normann Jørgensen fra Institut for Nordisk Filologi på Københavns Universitet.

'Lærere kan alligevel ikke redde dialekterne, men de skal acceptere elevernes udtale, som den er', siger Jens Normann Jørgensen og tilføjer, at det er lærernes opgave at lære at forstå det sprog, eleverne og deres forældre taler.

'Hvis lærerne tvinger eleverne til at lære en bestemt variant af dansk, undertrykker og ensretter de dem. Desuden skal nogle børn bruge så meget energi på at tale rigsdansk, at de foretrækker at tie stille i timerne. Derfor må det aldrig blive et mål, at vi skal lære eleverne at tale ens', siger Jens Normann Jørgensen, der forsker i sproglig variation i moderne dansk, herunder dialekter.

Visesangeren Niels Hausgaard har grundlagt sin karriere på at synge på vendelbomål. Fra sin egen skoletid i Hirtshals husker han, hvordan nogle lærere gjorde sig morsomme på bekostning af den måde, han og kammeraterne talte på.

'Det gik især ud over de børn, der kom langt ude fra landet og talte endnu mere udpræget dialekt end os inde fra byen. Mange af dem fik en følelse af, at de ikke var helt normale, og blev tavse i timerne', fortæller Niels Hausgaard.

'Dialekten er den lyd, man har med sig fra sit hjem, så i virkeligheden sagde lærerne, at deres forældre talte forkert. Det er vigtigt, at lærere respekterer elevernes lyd. Hvis ikke de gør det, respekterer de heller ikke eleven eller det hjem, han kommer fra', siger visesangeren.

Sprogligt fodfæste

Alligevel har Niels Hausgaard en usentimental holdning til dialekter.

'Mange siger, at jeg er med til at bevare en dialekt, men det er kun på cd. En dialekt er hele tiden under forandring og er derfor udtryk for et samfund, der udvikler sig. Derfor er det i sidste ende et politisk spørgsmål, om dialekterne skal overleve. Hvis ikke der er vilje til at bevare de små samfund, giver vi dialekten fra os. Så forsvinder dens berettigelse', siger Niels Hausgaard, der synger på vendelbomål, fordi han ikke kan udtrykke de samme underforståede ting lige så godt på rigsdansk.

'Det underforståede i et sprog skal ind med modermælken. Derfor kan man ikke pludselig begynde at lære en dialekt som et sprog', siger Niels Hausgaard.

Jens Normann Jørgensen fra Københavns Universitet forsikrer, at eleverne nok skal få lært rigsdansk før eller siden, selv om de taler med dialekt i skolen. Dialekten giver eleverne et sprogligt fodfæste.

'Børn fra andre kulturer lærer dansk ved at bygge det oven på et veludviklet modersmål. På samme måde får dialekt-talende elever lettere ved at tilegne sig både rigsdansk og fremmedsprog, når de er bevidste om deres egne udtryksformer', siger Jens Normann Jørgensen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS