Lad os prøve at skille skidt og kanel fra hinanden.

Lad os prøve kun have fokus på arbejdstidsaftalen eller pt. manglen på samme!

Lærerne er blevet skudt i skoene, at de er dovne og arbejder alt for lidt. Selv siger vi, at det ikke passer. Og når jeg ser på mine kollegaer, så forstår jeg godt vores argumenter. Det ser rigtig ud. Nogen gange løber vi rimeligt stærkt.

Når man kikker ind på KLs hjemmeside, så melder KL ud, at overenskomsten ikke skal regulere, hvad lærerne bruger arbejdstiden til.

KL siger at overenskomstens rolle skal være at sikre rammen om lærernes arbejdstid – at lærerne bliver honoreret for den arbejdstid, der præsteres.

Så reelt går vi fra en arbejdstidsaftale, hvor nogle fastlagte opgaver er blevet honoreret til  ønsket om, at man nu vil honorerer for den arbejdstid, der bliver præsteret.

Det er svært at være uenig, når det præsenteres på denne måde. Men konsekvenserne står også skrevet mellem linjerne, når man nærlæser hjemmesiden.

1)   Arbejdstiden, som præsteres bliver mere klasseundervisning og mindre forberedelse. Mere klasseundervisning giver besparelser på SFO siden i første omgang. For nu har vi mulighed for at få en helhedsskole.

2)   Flere katedertimer giver flere lærerkræfter. Og for mange lærerkræfter = for mange produktionsmedarbejdere = fyringer = besparelse

3)   Hvis de 60 årige bliver bedt om at være der på fuld tid, så vil vi igen have mange flere lærerkræfter =  for mange produktionsmedarbejdere = fyringer = besparelser

4)   SFO folket sættes ind som undervisningsassistenter. Igen en god løsning. De er billigere end lærerne. SFO folket bliver også effektiviseret i denne løsning. Det giver en besparelse på mange pædagogstillinger og i sidste ende også lærerstillinger.

Som lærer er det klart, at jeg bliver bekymret!! For rammer besparelserne mig i form af en fyring?  Vi har allerede haft en nedskæring på 10% af lærerstaben de sidste 3 år.

Jeg har også den holdning, at konflikten måtte komme på et tidspunkt. Vi lever i et samfund, hvor vi får industrialiseret undervisningssektoren mere og mere. Og det er på trods af, at vi lever i et informationssamfund. Værdierne mellem de to parter vidt er forskellige. KL har helt naturligt økonomien som sit fokuspunkt, mens DLF har lærerens briller som sit udgangspunkt.

I starten forstod jeg ikke at KL ønskede konflikten. De havde selv udtalt, at aftalen fra 08 var til et 12 tal. Sammenfattet, med nye testundersøgelser i TIMMS og PIRLS, der viste at eleverne havde fået en markant positiv fremgang inden for læsning, naturteknik og matematik, så var der fra min side ingen grund til bekymring.

Alligevel, så valgte KL/regeringen at melde ud, at flere timer giver bedre indlæring. Blot den er anderledes og sjovere. Deres argumentation bygger på viden som Institut for Uddannelse og Pædagogik(DPU) og John Hatting har udarbejdet hver især. Begge har dog siden undsagt KL/regeringens måde at argumentere på og påpeget at flere timer ikke giver mere viden hos eleverne.

Ret beset, så handler konflikten om noget helt andet. KL har fokus på en økonomisk besparelse i folkeskolen. KLs argumenter bygger ikke længere på viden, men på tro. Sat ind i en politisk kontekst, bliver troen omformuleret til ideologi.

Ideologien bliver nu, at skolen skal producerer flere videns parate elever for færre penge. Denne ideologi er pakket ind i heldagsskoletanken, så det ikke er til at gennemskue for menigmand. Men ideologien er et levn fra industrisamfundets tankegang.

Rent professionelt tror jeg ikke på tanken. Vi arbejder ikke med møtrikker,  men med levende individer. Folkeskolen rumme flere børn end tidligere. Og der skal god forberedelse til at styrke både den fagligt svage og den fagligt dygtige elev.

Så, ja tak til en arbejdstidsaftale, som sikrer en god forberedelse.