Borgmester Martin Dam fra Kalundborg siger, at det er hovedkassen, der får pengene under en konflikt.

Lockout-millionerne: Lærerlønninger ryger i Kalundborgs hovedkasse

Kommunerne bestemmer selv, hvordan de vil bruge de penge, de sparer på lønnen ved at lockoute lærerne. I Kalundborg vil de putte pengene i hovedkassen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kalundborg Kommune vil ikke øremærke de lønkroner, de tjener ved at lukke for skolerne, til næste års skolebudget. På et økonomiudvalgsmøde i går, blev det besluttet, at føre et eventuelt overskud fra skolerne til hovedkassen.

"Vi ser sådan på det, at der kan blive sparet nogle penge, men der kan også blive brug for nogle penge. Så det vi er blevet enige om, det er, at ekstraordinære udgifter bliver betalt af hovedkassen. Omvendt falder ikke udbetalte udgifter også i hovedkassen. Det skal ikke gå ud over skolerne i hverken den ene eller anden retning, at der har været konflikt", siger Martin Dam(V), der er borgmester i Kalundborg til Folkeskolen.dk. FTF har regnet ud, at landets kommuner hver dag samlet sparer 48 millioner på manglende lønudgifter til lockoutede lærere.

Ekspert: De fleste kommuner vil bruge lockout-millioner på skolen

Som med pædagogerne På den måde risikerer I, at skolen kommer til at betale til andre serviceområder i kommunen?

"Det gjorde vi også, dengang der var pædagogkonflikt. For det giver ikke mening at udbetale penge til lærerløn, hvis der ikke er lærerlønninger. Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer, hvordan pengene så bliver brugt. Det kan være noget inden for skoleområdet, men det kan også være, at man siger, at pengene er der, og så slipper man for besparelser. Hovedreglen hos os har altid været, at det er hovedkassen, der tager risikoen. Vi bruger hovedkassen som buffer for at sikre stabiliteten for de decentrale institutioner", siger Martin Dam.

Lokal beslutning om lockout-millioner skal blive i skolen

I ender med at giver kommunens elever et dårligere tilbud end I havde regnet med. Derfor kunne det give mening at tilbyde dem et bedre tilbud næste skoleår og bruge pengene til lejrskoler eller ekstra timer?

"Det er en beslutning, vi tager senere - når boet er gjort op. Vi regner med at komme ud i nogle kompenserende foranstaltninger. Vi har nogle skoler, der næsten ikke har nogen tjenestemænd, hvor der næsten ikke har været undervisning. Mens vi også har skoler, med mange tjenestemænd, der næsten har kunnet holde fuldt skema. Så hvis vi bare lod pengene blive ude på skolerne, ville nogen tjene fedt på det, mens andre ikke ville tjene noget", siger Martin Dam.

Den danske model er en illusion på det offentlige arbejdsmarked

Powered by Labrador CMS