Kære Erik Fabrin.

Jeg blev rigtig glad, da jeg læste interviewet med dig i Berlingske lørdag d. 13.4. Det er til tider ganske svært at finde hoved og hale i den konflikt, der pt. pågår, selv for en lærer. Men dine udtalelser har hjulpet mig til at se tingene mere klart.

Et af de emner, som før og under konflikten har været diskuteret igen og igen er den fastlåste forhandlingssituation. Lærerforeningen har hævdet, at der aldrig har været tale om reelle forhandlinger, mens KL har sagt, at Lærerforeningens mange forhandlingsudspil har været spin. Når du udtaler, at ”Vi flytter os ikke, jeg ser kun én løsning – og den er, at lærerne giver efter”, så ved jeg nu, at Lærerforeningens udsagn om manglende forhandlingsvilje fra KLs side ikke er grebet ud af den blå luft. For i en reel forhandling er der aldrig kun én løsning. Det, du beskriver, kaldes ”ultimatum”. Og det er vist noget helt andet. …

Du fortæller mig, at ”Anders Bondo Kristensen kynisk har taget hele lærerstanden som gidsler og brænder alle strejkekronerne af uden grund”. Jeg føler mig ganske rigtigt som gidsel. Men det er af dig og dine, som har lockoutet os. Det er ikke en kynisk Anders Bondo, som har bedt mig strejke. Derfor er ordet ”strejkekroner” måske lidt malplaceret. Jeg må låne penge af min fagforening, fordi kommunen ikke udbetaler mig løn. Penge, jeg skal betale tilbage, mens du og andre borgmestre får kommunekassen spædet op med de lønkroner, lærerne skulle have haft.

Jeg har været lærer i 25 år og aldrig før været i konflikt eller strejket. Faktisk er det første gang i mit liv, at jeg er uden job. Det er ikke helt nemt. Jeg savner mine elever og vil gerne tilbage til skolen. Man kan godt blive lidt modløs til tider. Jeg vil gerne på arbejde, men jeg forstår ikke helt den med at lærerne skal komme ”på deres grædende knæ”. Jeg tænker, det er et upraktisk arbejdsstilling med en hel faggruppe, der er i knæ, når man gerne vil have dem til at bestille noget. Derfor ville det give mere mening, hvis du i stedet havde bedt os om at ranke ryggen.

Risikoen for at tabe gejsten efter nogle ugers konflikt er stor. Dine udtalelser har givet mig fornyet blod på tanden i kampen for ordentlige vilkår for mine elever Jeg har gemt interviewet, og skulle jeg blive lidt træt i den kommende tid, behøver jeg bare læse, hvad du siger. Så kan jeg lidt igen!