Debat

Erik Nielsens brev til Bondo

Nu har cirkusdirektør Nielsen været en tur i manegen igen. Formanden for KL, Erik Nielsen, har sendt Bondo et brev. Desværre ved han ikke hvad der er op og ned. Læs her og få detaljerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formand for KL, Erik Nielsen, har skrevet et brev til Anders Bondo. Nielsen klandrer Bondo for at bruge medierne og synes det skal høre op. Bondo kendte først til brevet, da en journalist ringede til Bondo for at spørge om hans holdning. Formand Nielsen har altså sendt brevet til medierne før Bondo fik det.

Første selvmål til Nielsen.

Nielsen opfordrer Bondo til at komme til forhandlingsbordet. Men der er jo ingen forhandling. Ziegler sidder med et renskrevet dokument, hvor der er et stort kryds ved "underskrift". Ziegler siger jo "Vi er stålsatte på vores krav". Næstformand Fabrin siger "der er ingen kompromis" og Nielsen selv siger "Det skal blive som vi vil have det og det har lærerne ikke imødekommet". Nielsen vil gerne have at Bondo kommer tilbage til en forhandling som KL selv har udmeldt ikke er en forhandling, men et ultimatum.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Andet selvmål til Nielsen.

Nielsen klandrer Bondo for at holde elever og skole som gidsel. Det er KL som har lockoutet og derved forhindrer lærerne i at passe arbejdet.

Tredje selvmål til Nielsen.

Man skal ikke stole på hvad Nielsen siger, for han ved ikke hvad KL står for og han roder rundt i de fakta (læs løgne) som KL selv er kommet med.

Eksempel 1: På mere.tid.sammen står der at en lærer, der fylder tres år, får 4½ uges ekstra ferie. Da Nielsen holdt tale på topmødet i Ålborg, sagde han højt og klart, at en lærer på tres år får 5 ugers ekstra ferie. I Deadline, sagde Nielsen ganske tydeligt, at en lærer på tres år får 4 uger ekstra ferie. Tror du mig ikke, så googl det og du vil se at jeg kommer med fakta.

Eksemple 2: I de monsterdyre helsides annoncer (som vi alle har betalt) fortæller KL at en lærer underviser 3 timer om dagen. Pudsigt nok kan man på mere.tid.sammen se, at en lærer ikke underviser 15 timer om ugen (3*5) men hele 16 timer om ugen. KL har løjet om en hel time, selvom de hårdnakket påstår det er "fakta".

Eksempel 3: Nelsen fortalte Bondo (i en liveudsend rundbordsdebat) at lærerne skal tælle "hver time de ringer til en politiker". Nej Nielsen, det skal en lærer ikke. Det er netop det timetælleri som den nuværende aftale har gjort op med. (Og sig det lige til næstformand Fabrin. Han fortæller samme historie).

Når KL så tydeligt lyver om alt de kommer i nærheden af, hvorfor skal man så tro på Nielsen og hans brev? Det indeholder jo tydeligvis tre selvmål og KL taler gerne usandt. Jeg vil vælge at tro på Bondo. Nielsens brev har ikke fortjent den mindste tillid overhovedet.

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article5327249.ece

Powered by Labrador CMS