Debat

Udmeldelsen er på vej

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Anders Bondo Christensen: En kommentar til dit svar til mig i Folkeskolen nummer 13 på læserbrevet »Vi har solgt os for billigt«. Du skriver, at vi har fået forhandlet de bedste lønstigninger i 20 år, hvilket er udmærket, men for mig betyder det i virkeligheden bare, at vi som fagforening tidligere har været endnu dårligere til at forhandle. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan råbe denne fagforening op, hvis ikke vi står sammen medlemmerne imellem. Det virker bestemt ikke sådan. Størstedelen af de medlemmer, der har stemt, må tilsyneladende være lykkelige for resultatet, da vi på en eller anden mærkelig måde er endt med et ja. Hvis vi er villige til at sælge os selv så billigt, som vi har gjort, i forhold til samfundets øvrige økonomiske udvikling, så har jeg svært ved at forestille mig et bedre resultat senere hen.

Udmeldelsen er på vej. Jeg vælger at spare mine knap 500 kroner om måneden og lægger dem til side til pensionen. Det ser ud, som om jeg får brug for dem.

Svar

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg synes, din konklusion er uhensigtsmæssig både for dig selv og for fællesskabet.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF