Debat

Vil du kvalitetssikre rummeligheden, Bertel?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak, Bertel Haarder, for dit svar i Folkeskolen nummer 13 om grænserne for rummelighed. Det glæder mig, at vi er helt enige om, at rummeligheden ikke skal gå ud over undervisningen i klassen. Det glæder mig også, at vi er helt enige om, at lærerne skal have de nødvendige redskaber til at gennemføre rummelighed.

Jeg henviste i sidste uge til undersøgelsen i Ballerup Lærerforening. Undersøgelse viser, som andre kredsundersøgelser, at dit syn på rummelighedens grænser ikke deles af kommunerne.

- Lærerne har i mange kommuner ikke de nødvendige redskaber, til rummelighed.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- Rummeligheden går ud over undervisningskvaliteten i klasserne.

Det er svært at gennemskue, hvor kommunerne ser grænserne for rummelighed, når kvaliteten defineres ud fra elevernes udbytte af undervisningen.

Lærerne oplever, at kommunernes succeskriterier for rummelighedens kvalitet overvejende defineres ud fra prisen. Og den skal ifølge kommunerne ned, ved hjælp af at børnene placeres tættere på normalklassens undervisning. Det gælder prismæssigt og konkret.

Det er 1,5 år siden, kommunerne overtog den amtslige specialundervisning, og opgaveløsningens udvikling er for nedadgående hvad kvalitet angår.

Kommunalreformens mål var incitamenter til at konkurrere på pris frem for konkurrence på kvalitet. Regeringen har ansvaret for at igangsætte en kursændring, der tvinger kommunerne til at vende skuden, så kvaliteten i både specialundervisningen og den rummelige skole sikres.

Det er velfærdsstatens troværdighed, der er i spil. Sikring af de svageste børns udvikling og sikring af det faglige niveau.