Medier/film/tv
0   447

Old School: Films

Levende billeder: Med cd-rom, internet og smartboards er levende billeder blevet en fuldt integreret del af undervisningen i folkeskolen. Udviklingen begyndte i starten af 1900-tallet, hvor filmmediet blev alment tilgængeligt.

Med anskuelsesbillederne var illustrationer blevet en integreret del af folkeskolens undervisning. De første spæde forsøg med levende billeder i undervisningen blev udført i 1900-tallets første år, hvor engagerede skolelærere viste deres elever korte hjemmelavede film med deres private fremvisere.

Ønsker om at få films (som det hed langt op i tiden) ind i undervisningen var dog forbeholdt et mindretal af byskolernes lærere, og myndighederne hjalp ikke meget til. I 1914 forbød brandvæsenet i København, at der blev vist films på skolerne: man havde kun nitratfilm, der var yderst letantændelige!

Artiklen fortsætter under banneret

I København og andre byer eksperimenterede lærerne med at leje biografer og vise større grupper af elever oplysende film. Da mange skoler under første verdenskrig blev brugt som husvildeboliger, var det oplagt at henlægge undervisningen til andre steder. I 1919 lejede den senere rektor for Lærerhøjskolen Vilhelm Rasmussen således Cirkusbygningen i København, og over 1.000 elever så filmforevisningen. Det blev senere betegnet som et disciplinært mareridt.

Lysbilleder blev derimod brugt af stadig flere lærere, efter at Lærernes Lysbilledforening blev grundlagt i 1913. Foreningen udarbejdede og distribuerede billedserier om især fremmede lande, vilde dyr og erhvervsliv og produktion.

Det var først i 1930'erne efter udviklingen af 16-millimeter smalfilm, der var sikre og nemme at håndtere, at skolefilm begyndte at brede sig. Fra Statens Filmcentral blev oprettet i 1938, gik det hurtigt, og film blev et kommercielt indbringende undervisningsmateriale.

I 1950'erne blev der fra filmcentralen udsendt hundreder af film dagligt, og cirka 2.000 skoler ud af landets cirka 3.000 havde abonnement hos filmcentralen. Lærerne kunne i filmcentralens kataloger vælge mellem tusinder af film med titler som »En dag i Palæstina på Jesu tid«, »Myggens udvikling - fortalt af den selv«, »Margarine - et moderne produkt« og »En slangefarm i Bangkok«.

{Old}

Films

»Lise på Sæteren« hed den film, som min geografilærer i 5. klasse spillede 15-20 gange i stedet for at give os traditionel undervisning om landet Norge. Han satte sig ned ved siden af fremviseren, tændte en cerut, forlangte ro i lokalet, og så gik filmen i gang, mens han pillede bussemænd og omhyggeligt anbragte dem i en tændstikæske. Vi så filmen gennem et filter af cerutrøg foran lyskeglen. Det var moderne undervisning med moderne medier; oppe i Nordjylland har Gorm Vølver at dømme efter Politikens »At tænke sig« fået en tilsvarende undervisning, men her med filmen »Bæveren, den lille ingeniør« som gennemgående materiale.

(New) 


Fim

Film hed i de første årtier af 1900-tallet films i flertal. Men den form blev udkonkurreret af flertalsformen film. Mærkeligt nok gik det omvendt med et andet engelsk låneord, job. Det skulle indtil Retskrivningsordbogen 2012 hedde job i flertal, selv om de fleste både skrev og sagde »djobs«. I dag er der valgfrihed. I andre engelske lån er der også usikkerhed med hensyn til -s. Et trick kaldes af mange »et triks«, en tank kaldes »en tanks«, og en drink kan blive til »en drinks«, måske fordi mange tager mere end én. Ordet clips stammer også fra engelsk; clip betyder en papirklemme, og da man ofte ser flere af dem, er flertalsformen i dansk blevet entalsform: »Giv mig lige en clips«. I ordet interview kan man frit vælge mellem flertalsformerne interview og interviews.

Mange så skævt til filmen, da de første forestillinger blev vist; sådan går det ofte med nye medier. Men i dag er film virkelig inde i varmen som den økonomisk mest forkælede og mest eksponerede kunstart, i hvert fald her i landet. Filmkendere har det i øvrigt med i deres udtale af ordet film at droppe l'et: »fim«!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ