Debat

"Yes, Minister"

Årsagen til behovet for besparelser i det offentlige

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er helt indforstået med, at der skal spares i det offentlige. Riget fattes penge, og vi har verdens højeste skattetryk og den største offentlige sektor.

Jeg forstår til gengæld ikke, at lærerne, der i de sidste år har fået styrken beskåret med 10 pct. samtidig med indførelsen af inklusionsopgaven, nu skal tvinges til at spare yderligere ved ulønnet ekstraarbejde.

De forrige regeringer lod, i deres iver efter at kontrollere alt, 10.000 akademikere ansætte til netop at administrere diverse puljer, fonde og alskens kontrol.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er skuffende, at en ny regering fuldstændig har ignoreret en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på, og rette op på, en fejlagtig politik ført af blå regeringer. 

Er det uvilje, frygt eller inkompetence, der er årsagen til valget af administration frem for velfærd, eller kan det skyldes, at det i dag er embedsmændene,der fostrer politikernes meninger. Oplysningen om, at en topembedsmand i Finansministeriet står bag planerne om opgøret med lærernes arbejdstid, giver kun yderligere næring til mistanken om, at dansk politik er blevet ren "Yes, Minister"!