Anmeldelse

Feltbiologi

Feltbiologi

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Biologi er et praktisk orienteret fag. Det handler om at foretage undersøgelser og på baggrund af det fundne at drage konklusioner. Skal man have de bedste resultater, er det vigtigt, at man ved, hvordan sådanne undersøgelser skal både tilrettelægges og gennemføres.

Fakta:

Titel: Feltbiologi

Forfatter: Esbern Warncke

Pris: 199 kroner

Sider: 304 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Denne bog handler om et hjørne af biologien - nemlig det feltbiologiske. Man skal finde skovlen og gummistøvlerne frem og så ud i den frie natur. Den første del af bogen handler mest om, hvordan feltbiologiske undersøgelser kan og bør tilrettelægges, herunder også valg af udstyr.

Resten af bogen handler om forskellige biotopundersøgelser, så man lærer de mange muligheder at kende og selv bliver i stand til at gennemføre dem. Bogen rundes blandt andet af med et afsnit om naturforvaltningen i Danmark, hvor der stilles skarpt på de mange tiltag, der er i forhold til en bevarelse af den danske natur.

Bogen henvender sig primært til de biologistuderende på seminarierne, og hertil er den glimrende. De valgte eksempler og forklaringer er gode, og man kommer rundt om et stort emne, uden at det på noget tidspunkt bliver overfladisk og ligegyldigt.

Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at forholdene rundt om i folkeskolerne desværre langtfra er så optimale som på seminarierne. Undersøgelserne i klasserne vil nok tage udgangspunkt i, hvad der er muligt, snarere end hvad der kunne være det bedste i den givne situation. Det  kræver formentlig ihærdige undervisere for at fastholde elevernes lyst til faget.