Debat

Til Michael Ziegler 2 – et spørgsmål om tid

Hvorfor er det problematisk at tildele forberedelsestid efter individuelle kriterier? Hvor i består de ledelsesmæssige problemer, når kerneopgaver ikke bliver udmålt i centralt fastsatte ”kasser af tid”, men bliver tildelt i en fleksibel forhandling mellem skoleleder og lærer?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1. Individuelle forhandlinger tager tid

På en skole med 50 lærere, vil arbejde med at forhandle individuel forberedelsestid tage en anseelig mængde tid. Lærer og leder skal bruge tid på at forberede sig. Der skal bruges tid på at forhandle, følge op på aftalen og nyforhandle i løbet af året.

Jeg vil anslå, at hver lærer må regne at bruge mindst ti timer på denne opgave: Tid til at sætte sig ind i reglerne. Tid til at forberede sig på individuelle forhandlinger om arbejdstid. Og tid til at forhandle med ledelsen. Ledelsen kan måske klare sig med mindre tid end dette per ansat, men der er sikkert behov for meget intern kommunikation.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Mit reelle bud vil være, at det vil være nødvendigt at afsætte mindst et halvt årsværk (840 arbejdstimer eller 540 undervisningslektioner, der skal spares andet sted..) til individuelle forhandlinger om forberedelsestid på en mellemstor skole – udover den tid, der i forvejen bruges på fagfordeling m.v. Lægges opgaven ud i skolens lærerteams, vil den reelt brugte arbejdstid på at forhandle forberedelsestid blive betydeligt større.

2. Individuelle forhandlinger belønner den gode forhandler

Gode lærere er ikke nødvendigvis gode til at gøre opmærksomme på egen indsats. Det er meget tænkeligt, at ledelsen vil fordele forberedelsestiden skævt.

Selv hvis det lykkes ledelsen at foretage en rimelig fordeling af forberedelsestid i en fleksibel forhandling mellem skoleleder og lærer, er det ikke sikkert, at lærerne vil opleve fordelingen som rimelig. Nogle lærere vil føle sig trådt på, blive demotiverede og desillusionerede.

3. Individuelle forhandlinger umyndiggør den politiske ledelse af folkeskolen

Jeg har noteret mig, at faget idræt er blevet nævnt flere gange i debatten om arbejdstid. Skal idræt fremover være et fag med mindre forberedelsestid? Det kan ske, at visse fag systematisk bliver tildelt mindre forberedelse i individuelle forhandlinger.

I den nuværende aftale om arbejdstid A08, er det muligt at differentiere forberedelsestiden efter aftalte kriterier. Disse kriterier er fremlagt i aftalen og kan diskuteres offentligt. Men individuelle forhandlinger om forberedelsestid vil gøre disse kriterier uklare og skjulte, og dermed uden for offentlig diskussion.

Powered by Labrador CMS